Skip to main content

REPLIK Torben Ø Pedersen: Det handler om et ordentligt samarbejde

Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen, Hvidovre Hospital, tager til genmæle over for Ugeskriftets Fokus om ytringsfrihed: Yngre Læger gik til pressen midt under et sagsforløb

Torben Ø. Pedersen, direktør, Hvidovre Hospital
Torben Ø. Pedersen, direktør, Hvidovre Hospital

Hospitalsdirektør Torben Ø. Pedersen, Amager og Hvidovre Hospital
E-mail: torben.oe.pedersen@regionh.dk
Interessekonflikter: ingen

12. aug. 2014
7 min.

Faktaboks

Fakta

Lad mig slå fast med det samme, at den åbenhed over for pressen, vi altid har haft på Hvidovre Hospital, naturligvis stadig gælder. Ledere og medarbejdere har i utallige tilfælde udtalt sig både positivt og mere kritisk om forholdene. Og sådan skal det blive ved med at være.

For hospitalsledelsen handler det ikke om, hvorvidt medarbejderne har ytringsfrihed. Det er der ingen tvivl om. For os handler det om, hvordan vi samarbejder med medarbejdere og tillidsmænd.

Situationen i foråret var den, at indførelsen af Akuttelefonen 1813 ved årsskiftet havde ændret patientstrømmene i huset og øget belastningen på Børneafdelingen. Afdelingen var tilført resurser til opgaven, og spørgsmålet var, om der var behov for yderligere.

Vi var opmærksomme på problemerne

Vi var i Direktionen fuldt opmærksomme på problemerne på Børneafdelingen og var i dialog med tillidsrepræsentanterne for at finde løsninger og med gode resultater: Forholdene er blevet bedre, og området har fået tilført yderligere resurser ad to omgange.

Alligevel valgte Yngre Læger midt i processen at gå i pressen og til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg kan jo kun gisne her, men min oplevelse var, at Yngre Læger virkede mindre fokuserede på de lokale problemstillinger på Hvidovre Hospital, og mere optagede af den generelle fagforeningsdagsorden: at lægge maksimalt pres på Regionsrådet og få beslutningen om 1813 rullet tilbage.

Når vi i Direktionen holder adskillige møder med tillidsmændene og søger løsninger på problemerne, så er der nogle spilleregler, vi forventer overholdt. Herunder at man ikke går til pressen midt i forløbet.

Det var derfor, jeg bad tillidsmand Nanna Skytt om en drøftelse. Ikke for at intimidere hende, men for at få en forklaring på, hvorfor hun vælger at gå til pressen midt i et samarbejdsforløb, og for at få afklaret, om jeg kunne regne med Yngre Læger som en troværdig samarbejdspartner.

Jeg forventede, at mødet skulle foregå under fire øjne. Stor var min overraskelse derfor, da jeg modtog en mail om, at Nanna Skytt ville møde op sammen med forbundsformanden og en jurist. Jeg har været leder i 25 år og haft mange af den slags samtaler, men jeg kan ikke erindre, at jeg nogensinde har oplevet, at en forbundsformand er troppet op.

Mødet ændrede karakter

Det betød naturligvis, at mødet ændrede karakter, og at jeg følte et behov for at være suppleret af nogen med lidt mere føling med problemerne på afdelingen og med lægefaglig baggrund.

Mødet blev altså »eskaleret« i sin form, kan man sige. Når Nanna Skytt og Camilla Rathcke derfor i TV2-Lorry fortæller om, hvilken intimiderende oplevelse det var for Nanna Skytt at komme til møde med ikke mindre end tre ledere, så glemmer de meget belejligt at fortælle, at Yngre Læger selv deltog med mindst ligeså mange, og at det primært var forbundsformanden, der førte ordet.

Det er ikke det, at Yngre Læger havde flere dagsordener i forløbet. Det har jeg prøvet i andre sammenhænge. Derimod finder jeg det uacceptabelt, at Nanna Skytt og Camilla Rathcke bruger min anmodning om en drøftelse til et meget personligt angreb på mig og min håndtering af ytringsfriheden. Og det bliver ikke bedre af, at man får det fremstillet som om, Nanna Skytt blev kastet alene for tre ledere.

Vi lægger på Hvidovre Hospital vægt på, at medarbejderne har deres ytringsfrihed, men vi lægger også vægt på et godt og tillidsfuldt samarbejde med fagorganisationerne. Det forpligter begge veje. Jeg håber, vi igen får et godt samarbejde med Yngre Læger, som vi har haft det før.

Referencer

LITTERATUR

  1. Dorte R. Jungersen: »Vi skal jo bare snakke …«. Ugeskr Læger 2014;176:1440-3.