Rette kompetence på rette tidspunkt!

Tak til Svend Erik Heiselberg for reaktionen (Ugeskr Læger 2006;168:3337) på interviewet »Speciallæge bliv ved din læst« bragt i Ugeskr Læger 2006;168:2832-3. Interviewet er blevet til, efter at Ugeskriftet har haft lejlighed til at læse et par oplæg fra Ulrik Fredberg og mig, der efter min mening var langt klarere i sin ordlyd end den, der efter journalistisk bearbejdelse er fremkommet i det nævnte interview. Svend Erik Heiselbergs indlæg giver mig derfor en kærkommen lejlighed til at kommentere interviewet.

Først vil jeg benytte lejligheden til at rette et par misforståelser. Svend Erik Heiselberg har øjensynligt læst interviewet således, at et af vores væsentligste argumenter er, at det er irriterende at få ødelagt kontinuiteten i det kliniske arbejde (og lidt provokerende: i privatlivet). Hvis det var den slags luksusargumenter, der lå til grund for vores holdning, ville jeg også blive irriteret. I en stor bred internmedicinsk afdeling som vores i Silkeborg er der et begrænset antal speciallæger inden for hvert grenspeciale. Vores tilstedeværelse i dagtiden er påkrævet, hvis vi skal opfylde vores forpligtigelse med at sikre en faglig profil inden for vore grenspecialer, herunder lede diverse behandlerteam. Endvidere har vi en betydelig forpligtigelse over for supervision og vejledning af det meget store antal yngre læger, der passerer afdelingen som led i deres efteruddannelse - en funktion, der varetages bedst i dagtiden. Endelig er det vigtigt, at overlægerne har mulighed for at være visionære inden for deres fagområde, så afdelingens behandling og udredning er relevant opdateret.

Et andet provokerende statement i Heiselbergs indlæg er kommentaren om kompetencer ved andet lægearbejde i ferier og fritid. Jeg vil til dette kommentere, at det absolut er de færreste speciallæger, der er ansat i travle, brede internmedicinske provinsafdelinger, der har meget overskud til overhovedet at overveje ekstraarbejde.

Hovedargumentet for, at det (i hvert fald inden for det internmedicinske område) ikke er fornuftigt at sætte speciallæger i frontlinjevagter, er dog, at det ikke er rentabelt! Modtagelsen og den tidlige diagnostik og behandling varetages på udmærket vis at vores nuværende vagtopbygning (forvagt, mellemvagt og bagvagt), ligesom den er værdifuld for uddannelsen af vore yngre læger. Speciallægernes specialviden kommer i næsten alle tilfælde først til sin ret, når der foreligger foreløbige blodprøver, billeddiagnostik og observation af patienten i afdelingen. Husk at medicinernes operationsbord er stuegangen - så det er naturligvis her den højeste faglige kompetence skal være til stede.

Fra en overfladisk betragtning kunne det i hvert fald for sundhedspolitikere og sygehusledelser lyde som en besnærende og god ide at kunne skilte med, at alle medicinske patienter blev modtaget direkte af speciallæger. For den enkelte patient og pårørende kunne det nok også give en falsk tryghed, at det var overlægen, der tog imod dem ved indlæggelsen. Men vores konklusion er altså, at det er en både meget dyr og dårlig løsning med dårlig udnyttelse af ressourcerne.

En udtynding af speciallægernes tilstedeværelse i dagtiden vil uvægerligt resultere i mindre kontinuitet i den kliniske hverdag, hvilket vil opleves utilfredsstillende for både patient, pårørende, involveret personale, yngre læger og overlægen selv. På sigt vil det slet og ret gå ud over kvaliteten og dermed også ud over patienttilfredsheden, som vanligvis har politikernes og sygehusledelsernes bevågenhed.

Der er klart, at de holdninger, vi giver udtryk for i interviewet, er baseret på den hverdag, vi kender - nemlig den store, brede internmedicinske afdeling. Man begår en stor fejl, hvis man tror, at man kan sige noget om den generelle »rigtige« vagtordning, der skal gælde ved alle specialer. Behovet for kompetenceniveau i vagten må nødvendigvis baseres på en vurdering af behovet inden for de enkelte specialer! Vi kan godt blive enige om, at man som speciallæge skal varetage sine patienter 24 timer i døgnet - dette gøres bedst med rette kompetence på rette tidspunkt - inden for det internmedicinske område vil det sige ved at være fast til stede i dagtiden!