Rimelighedsbetragtninger i forvaltningen

Ellen Ryg Olsens (ERO) udlægning (1) af dagpengelovens behandlingskrav (omtalt i dagpengelovens § 8) er så vildledende, at der er brug for et par korrigerende bemærkninger.

Udgangspunktet for den administrative praksis er selvfølgelig, at der er situationer, hvor det forekommer åbenbart urimeligt henholdsvist rimeligt at stille krav om behandling som betingelse for at sponsorere forsørgelsen via de offentlige kasser. Vi har altså et praktisk problem, som handler om, at behandlingskravet er relativt i forhold til en »rimelighedsbetragtning«.

Hvem fastlægger så, hvad der er »ret og rimeligt«? I første omgang sagsbehandleren vejledt af kommunens lægekonsulent. Er borgeren utilfreds, kan en afgørelse ankes til Det Sociale Nævn. Indeholder sagen principielle aspekter, er det også muligt at få Ankestyrelsen til at give sit besyv med.

Medmindre man går ind for en negativ reform, som helt afskaffer behandlingskravet (er det det, der er ERO's ærinde?), har vi altså et system, som tilgodeser retssikkerheden i den forstand, at forvaltningens rimelighedsvurdering kan efterprøves ved en højere instans. For »systemkritikken« indebærer dette, at man retter søgelyset mod de principielle afgørelser, som publiceres i de »Sociale Meddelelser« fra Ankestyrelsen. Det er uinteressant at fortabe sig i de utvivlsomt talløse urimelige afgørelser, som udkommer rundt omkring i terrænet (erare humanum est). I forhold til den konkrete patient kan lægen være behjælpelig med en ankeskrivelse, som indeholder en begrundelse for hvorfor, den trufne afgørelse forekommer »urimelig«.

På baggrund af det foranstående forekommer ERO's sammenligning mellem tvangsbehandling inden for psykiatrien og dagpengelovens behandlingskrav lige lovlig dramatiserende. Det er i orden at afprøve en analogi på trods af væsentlige begrebslogiske forskelle (man kan takke nej til sygedagpenge). Problemet med ERO's tankeeksperiment handler om, at udbyttet indskrænker sig til en diffus aktivering af vores alle sammens reflektoriske modvilje over for fysisk tvang.