The Rise and Fall of the Biopsychosocial Model. Reconciling Art and Science in Psychiatry

FORFATTER:Ghaemi SNForlag: Washington: John Hopkins University Press, 2010Sider: 272

Pris: 50 USD

ISBN: 0801893909

Der er fundamentale problemer med den biopsykosociale sygdomsmodel (BPS). I al sin holisme og eklektiske vaghed skaber BPS plads til et væld af uforenelige og dogmatiske fortolkninger af, hvad psykisk sygdom er. Modellen afstår aktivt fra at vægte de indgående faktorer, og det forhindrer en relevant sondring mellem, hvilke patienter der bedst profiterer af f.eks. biologisk behandling, og hvilke der skal have psykoterapeutisk behandling; alle skal have lidt af det hele. Den overfladiske konsensus om BPS medfører uklarhed hos den enkelte psykiater om, hvilket sygdomssyn og hvilke behandlingsmetoder han de facto benytter. Og endelig harmonerer modellen ikke med forskningens krav om fokus og velafgrænsede hypoteser.

Dette er hovedbudskaberne i denne bog af Ghaemi, psykiater og professor ved Tufts University i Boston. I en historisk tour de force spores BPS tilbage til sin oprindelse hos amerikanske navne som Adolph Meyer, Roy Grinker og George Engel. Engel, der tillægges faderskabet til modellen, var en psykoanalytisk inspireret internmediciner, og Ghaemi argumenterer for, at BPS først og fremmest har fungeret som en ideologisk våbenhvile imellem psykoanalysen og den fremstormende biologiske psykiatri: »There was never much bio in the biopsychosocial model!«

Ghaemi stiller en ret overbevisende diagnose, og forsøger sig også med et behandlingsforslag. Med afsæt i Karl Jaspers foreslår han en »metodologisk pluralisme«, der bedre tager hensyn til psykiatriens indbyggede limbo imellem brain og mind. Det forbliver dog en anelse tåget, på hvilken måde den metodologiske pluralisme i praksis vil forandre psykiatrien. Ghaemis indignerede udfald mod BPS gentages et stykke ud over smertegrænsen, og bogen kunne med fordel redigeres ned. Han beskæftiger sig ikke med forholdene i europæisk psykiatri, og der har endda sneget sig en sårende fejl ind i omtalen af vores egen Mogens Schou (en af litiumforskningens pionerer), som kaldes svensker! De fleste af bogens analyser synes dog at kunne appliceres på danske forhold, og den skal anbefales varmt til alle, der interesserer sig for psykiatri.