Skip to main content

Ryggen - undersøgelse og behandling af nedre ryg. 2. udg.

Seniorforsker Alice Kongsted E-mail: a.kongsted@nikkb.dk INTERESSEKONFLIKTER: ingen

25. nov. 2011
2 min.

Forfatter: Lind P.

FORLAG: København: Munksgaard Danmark, 2011

SIDER: 472

PRIS: 598 KR.

ISBN: 978-87-6280-985-5

»Ryggen - undersøgelse og behandling af nedre ryg« kommer omkring en lang række emner, klinikeren må forholde sig til ved håndtering af patienter med lændesmerter. Bogen henvender sig til fysioterapistuderende og til behandlere, der skal have genopfrisket deres rygviden. For studerende vil bogens emner helt klart være relevante, men uden en solid faglig baggrund kan det være svært at skelne det essentielle fra de detaljer, der udgør krydderiet.

Bogens første tredjedel omhandler den inflammatoriske proces, anatomi, biomekanik og smertemekanismer. Derefter følger kapitler om undersøgelse og om forskellige behandlingstilgange. Til sidst et kort afsnit om tiltag i forbindelse med den sygemeldte patients tilbagevenden til arbejde.

Bogens klare styrke er den meget brede tilgang til lændepatienten. Der tages udgangspunkt i en bio-psyko-social model, og bogen kommer ganske vidt omkring. Forfatteren tilstræber i høj grad at integrere teori og praksis med eksempler på, hvordan forståelse af biomekanik og smertemekanismer kan bidrage til forståelse af patientens problem. Herved illustreres fornemt, hvordan viden om f.eks. vævsheling og smertefysiologi inddrages i klinikken, men sammenhænge bliver indimellem simplificeret rigeligt i forsøget på at få kliniske observationer til at passe ind i en teoretisk ramme.

I kapitlet om undersøgelse af lænden leveres mange detaljer om praktisk udførelse af en lang række test og om klinikerens overvejelser omkring undersøgelsesfund. Læseren kan hente inspiration til en meget detaljeret undersøgelse, men det går lidt tabt, hvad den helt basale undersøgelse som minimum bør indeholde.

Bogen omhandler en række forskellige behandlingsformer og giver et fint overblik over forskellige terapikoncepter. De forskellige afsnit om valg af behandlingsform efterlader et billede af, at patienter, der har gavn af en specifik behandling, kan identificeres ved den kliniske undersøgelse. Måske er det tilfældet, men der er endnu ikke dokumentation herfor. En klarere tilkendegivelse af, hvad der bygger på rationale og klinisk erfaring, og hvad der er dokumentation for, havde været en god hjælp til evidensbaseret praksis.