Skip to main content

Endnu engang var det en fornøjelse at se Live fra Bremen i fredags. Den til tider platte humor fik mig sjovt nok på en seriøs tanke.

Det var sketchen »Så lad da være«, hvor man ser en person gå ud af sit hus i morgenkåbe for at hente avisen og så ultrakort kommentere udvalgte nyheder på vej tilbage. Denne gang var det episoden med DSB-kontrollørerne, der havde presset en psykisk syg mod gulvet i et S-tog efter en tvist om manglende billet. Sketchen blev afsluttet med en kommentar, der sidestillede den psykisk udfordrede passager med en handikappet, med det velmenende budskab, at det er forkasteligt at anvende vold over for en hjælpeløs. Uden at gengive scenariet, vil jeg slå fast, at udtalelsen var sagt i sjov i den kontekst, den nu indgik i.

Men den harmløse humor afspejlede en fordom i samfundet, hvor psykisk sygdom automatisk kobles til handikap. Og opfattelsen virker gængs. I forbindelse med eksamination af kvote 2-ansøgere til medicinstudiet skulle jeg bedømme etisk formåen med udgangspunkt i en case om et gravidt par, der overvejede abort i forbindelse med, at nakkefoldskanningen viste tegn på Downs syndrom. Eksaminanderne præsterede at argumentere for fordele og ulemper ved at fravælge eller beholde barnet. Men da de skulle perspektivere det etiske dilemma i forhold til, hvad man måtte og ikke måtte fejle for at »fortjene« at blive født, f.eks. hvis fosteret kunne skannes for psykisk sygdom, fik dialektikken en ende. Flere syntes således, at psykisk sygdom var værre - end mongolisme.

Tankevækkende! Tager man f.eks. skizofreni, der betragtes som en alvorlig, livslang lidelse, der ofte er behæftet med pessimisme, kommer op mod 20% sig helt, og omkring 65% af dem, der har vedvarende lettere symptomer og periodiske tilbagefald, klarer sig i samfundet med fortsat behandling. Ca. hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt i deres liv af depression. Og psykisk sygdom er formentlig mere prævalent, end det fremgår af statistikkernes estimat, da mange vælger selvmedicinering i stedet for at komme ud af busken.

Det er tiltrængt at afskaffe de gamle myter, som ofte er årsagen til at psykisk syge lider ekstra. Heldigvis er der gode kræfter som Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, de psykiatriske selskaber og patient- og pårørendeorganisationer, der arbejder sammen om at afstigmatisere og sprede mere viden i de psykiatriske miljøer og ude i samfundet. Og politikerne er efterhånden indstillet på at ligestille psykiatriske lidelser med fysiske sygdomme og indføre en udrednings- og behandlingsgaranti.

Men der vil gå flere år før fordomme og diskrimination er skiftet ud med viden og fair behandling. Og medierne har et betydeligt ansvar for at give psykisk syge kredit i stedet for at fremstille dem som ofre og afvigende. Psykisk sygdom bør ikke automatisk associeres med handikap, selv om det ubehandlet kan være invaliderende, præcist som f.eks. ubehandlet sukkersyge og bevægeapparatsgener. »Så lad det være« budskabet.