Skip to main content

Så siger jeg mange tak ...

Stud.med. Mikkel Gybel, Københavns Universitet E-mail: mgj@stud.ku.dk

1. jun. 2007
3 min.

... Og takken går til Lægeforeningen og YL, for hvem det er lykkedes at indgå en aftale, der gør det umuligt for mig og andre kommende læger at blive speciallæger inden for ønskespecialet. Med den aftalte »fireårsregel« har man reelt fjernet det frie valg og indført tvang over for dem, som skal vælge speciale. Fremover er der kun tre år efter turnus til at vinde i lotteriet og få en uddannelsesstilling inden for ønskespecialerne, og de, som det ikke lykkes for, må henslæbe resten af deres lægeliv som reservelæger i vagttyngede forvagtslag på provinssygehuse eller alternativt vælge et speciale, som ikke har den fjerneste interesse - hvem sagde pest eller kolera?

Jovist, der er gode ting i aftalen: kortere ventetid på turnus, garanterede uddannelsesplaner (havde vi ikke det i forvejen? I teorien i hvert fald), inddragelse af flere specialer i turnus og flere klassificerede stillinger - fine ord, men vi ved alle sammen godt, hvad der sker, når pengene er små ...

Der kan siges og skrives meget om de konsekvenser, aftalen vil få for lægestanden, og hvorfor den ikke vil give de mange flere speciallæger, som intentionen har været. Mon ikke de yngre læger vil finde andre måder og steder at uddanne sig i ønskespecialet på? Der er heller ikke grund til at fremhæve, at aftalen vil give store fordele til dem, som er eller bliver kandidater frem til aftalens ikrafttræden. De vil have behageligt lang tid - faktisk al den tid, de lyster - til at samle »point«, erfaring og forbindelser, inden de skal søge ind, og de vil naturligvis være langt bedre kvalificerede end nye kandidater, der er tvunget til at søge inden tre år uden reelle muligheder for at opnå samme kvalifikationer - et slag på tasken siger, at der går 10-15 år, før der igen er lige vilkår for alle ...

At YL og Lægeforeningen har sagt ja til aftalen og end ikke ønsker at tage FADL med i forhandlingerne afspejler, at man er ude af trit med sine (kommende) medlemmer, men det er naturligvis nemt at sige ja til en aftale, når der ingen konsekvenser er for egne nuværende medlemmer. Arrogancen over for de studerende er enorm; der vaskes hænder, så det driver - forsvar jer blot ved at sige, at det er dikteret fra oven; det er ynkeligt og viser blot, at I ikke er indstillet på at kæmpe for fremtidige kolleger! Lægeforeningen har ikke vist sig som min fagforening, så den skal nok ikke forvente at se mig som medlem, medmindre den snart tager sig sammen og arbejder som en fagforening i stedet for at gøre knæfald for politisk korrekthed, regionerne og ministeren.

Jeg vil derfor opfordre Lægeforeningen til øjeblikkeligt at genforhandle aftalen, og hvis det ikke lader sig gøre, så trække sig ud af den og iværksætte passende aktioner, så vi endelig kan begynde at udnytte lægemanglen til at få bedre arbejdsforhold og en rimelig løn!