Samtaleydelsens genopståen - og betydningen af supervision

Interessekonflikter: Ingen

Heldigvis kom samtaleydelsen i land i de praktiserende lægers nye overenskomst, der træder i kraft i april 2011. Samtaleydelsens centrale placering i den praktiserende læges hverdag blev genstand for omtale fra såvel praksisside som fra psykiatrien, idet ydelsen af sparehensyn har været afskaffet i Region Midtjylland siden januar - men den genopstår således efter at være sat ud af funktion i kort tid.

I den igangværende debat om behandling af psykiske lidelser er praktiserende lægers centrale rolle gang på gang blevet understreget. Almen praksis er det sted i sundhedssektoren, hvor de fleste kontakter med patienter finder sted, og i en stor del af møderne indgår psykisk lidelse som et væsentligt element.

Almen praksis er et komplekst arbejdsområde, hvor de emotionelle kompetencer er lige så uundværlige som de instrumentelle. Ud fra det betydelige antal kurser, der er rettet mod praktiserende læger og handler om kommunikation og samtalebehandling af forskellig art, kan man slutte, at behovet for at øge kompetencen på feltet er stort. Men det, der læres på kortere kurser, fastholdes bedst ved supervision. På et givet tidspunkt går en tredjedel af alle danske praktiserende læger i supervision, og medtager man de læger, der har gået i supervision på et tidspunkt i deres praksisliv, gælder det for to tredjedele af de praktiserende læger. Der er dog ikke overblik over eller koordination af aktiviteterne på området.

Supervisionsgrupper i almen praksis har eksisteret i over 30 år. Det primære formål med disse grupper har været at træne og kvalitetssikre samtalebehandling, forbedre kommunikative færdigheder og klare komplekse problemstillinger i konsultationen. Det er påvist, at deltagelse i disse grupper desuden fremmer professionel udvikling og forebygger udbrændthed.

Hvis praktiserende læger fortsat skal være rustet til at tage sig af patienter med psykiske problemstillinger, bør deltagelse i supervision fremdeles være en mulighed for at understøtte de emotionelle og empatiske kompetencer, det kræver. Supervision har været anbefalet såvel i aftalen med Sygesikringen siden 1995, da samtaleydelsen blev indført, som i målbeskrivelsen for specialeuddannelsen til almen praksis fra 2005 - uden at alle regioner dog har fulgt sidstnævnte anbefaling.

De instrumentelle kompetencer er et must for alle læger og fylder størstedelen af målbeskrivelserne i den medicinske uddannelse. De emotionelle kompetencer er mindre målbare og kan ikke kontrolleres i samme grad. I patienters vurdering af lægen rangerer de imidlertid højt.

Det ville være ønskeligt, om der på nuværende tidspunkt blev ydet en koordineret indsats på landsplan for at opbygge og fastholde kvalificerede tilbud om supervision både i specialeuddannelsen til almen praksis og i den løbende efteruddannelse af praktiserende læger.

Litteraturliste kan rekvireres hos forfatterne.