Scenarier som strategisk værktøj ved planlægning af fremtidens lægeuddannelse

I maj i år var 50 læger, dekaner og uddannelsesprofessionelle fra 18 lande samlet i Stockholm på Karolinska Institutet (KI). Harvard Medical International og KI havde samarbejdet om at afholde kurset »International Design Strategies for Medical Curricula Across the Continuum«. Et af temaerne på mødet var anvendelse af scenarier som strategisk værktøj ved planlægningen af fremtidens lægeuddannelse og akademisk medicin, hvor man ved akademisk medicin forstod sundhedsvæsenets kapacitet til at tænke, studere, forske, opdage, undersøge, undervise, lære og forbedre sig som beskrevet af Clark [1].

Scenarier som strategisk værktøj er anvendt med succes af Shell siden 1970'erne [2] og af United Nations Program on HIV and AIDS (UNAIDS) [3], ligesom værktøjet er velkendt fra militæret. Scenarier kan defineres som afgørende forskellige billeder og historier om fremtiden. Scenarier udvikles ved, at en gruppe af mennesker, som har en politisk, økonomisk eller social indfaldsvinkel til emnet, sætter sig sammen og afdækker usikkerheder i nutiden, og hvad der er drivkraft for fremtiden. Derefter beskriver grupper sandsynlige men forskellige bud på, hvordan fremtiden kan se ud for eksempelvis lægeuddannelsen i Danmark. Ved hjælp af scenarier kan man simplificere en kompleks mængde data i en begrænset mængde af mulige udsagn. Målet er ikke at forudsige fremtiden men at udvide de overvejelser og tanker, man kan gøre sig om, hvad fremtiden kan bringe. Dermed kan scenarier danne basis for mere kvalificerede beslutninger på kort sigt og strategisk planlægning på langt sigt. Lægens opgaver og kravene fra samfundet til lægen kan/vil ændre sig betydeligt i løbet af de næste 10-15 år. Derfor kan scenarier være et vigtigt strategisk værktøj ved planlægningen af fremtidens lægeuddannelse i Danmark.

Følgende elementer må indgå i scenarier for fremtidens lægeuddannelse i Danmark: 1) globalisering med den større bevægelighed af arbejdskraften på tværs af landegrænser, som beskrives i Bologna-deklarationen [4], ligesom den allerede er en del af eliteuniversiteternes overlevelsesstrategi, skriver Mandag Morgen [5], 2) øget liberalisering/privatisering af sundhedssektoren, 3) at mennesker ikke kan være kompetente inden for både undervisning, forskning, ledelse og administration på samme tid, 4) at teamwork bliver vigtigt i sundhedssektoren samtidig med, at der vil være brug for individualister, 5) at uddannelsernes kvalitet bliver en konkurrenceparameter også fordi utilfredse studerende vil søge andre steder hen, 6) kvalitetssikring, benchmarking og akkreditering af lægeuddannelserne i Europa vil få langt større betydning og sidst men ikke mindst 7) at den teknologiske udvikling vil få afgørende indflydelse på, hvordan læger arbejder, og patienter er patienter i fremtiden.