Selektiv rapportering er et stort problem

Interessekonflikter: Peter C. Gøtzsche bidrager til Cochrane-samarbejdet, som har udgivet over 4.000 systematiske reviews.

Professor Peter Schwartz tager i sit indlæg [1] ikke stilling til de alvorlige problemer, jeg rejste i min kronik [2]. Selektiv rapportering af forskningsresultater er meget almindelig, og det er det største videnskabsetiske problem, vi har. I hele verden. Jeg udtalte mig jo ikke specielt om danske forhold. Vi må derfor sikre os alle steder, at alle resultater fra alle kliniske forsøg kommer til offentlighedens kendskab. I modsat fald kan vi ikke behandle patienterne bedst muligt.

Det er misvisende, når Schwartz siger, at mine eksempler er 20-30 år gamle. Selektiv rapportering er noget, der bliver bekræftet hele tiden. Mine eksempler gik på forsøg, hvor man havde brugt placebo længe efter, man havde påvist, at en given behandling kunne være livsreddende. Det nyeste eksempel, jeg anførte, var fra 2005. Schwartz gør sig derfor selv skyldig i selektiv rapportering, når han kun nævner de to ældste eksempler fra min kronik, og ikke det nyeste!

Schwartz henviser til, at området er gennemreguleret, og at mange gode kræfter arbejder på at forbedre tingene. Det er fint nok, men irrelevant for mine budskaber. De videnskabsetiske komiteer kan jo ikke sikre sig, at et forsøg er etisk forsvarligt, hvis de ikke har forlangt, at der i ansøgningen henvises til et nyligt systematisk review på området, uanset hvor mange regler der er i øvrigt.

Det er noget sludder, når Schwartz siger, at min kronik »fremstiller danske forskere som en samling vaneforbrydere, og det er efter vores bedste overbevisning at skyde langt over målet«. Jeg har meddelt nogle kendsgerninger, man er nødt til at forholde sig til. Men det gør Schwartz desværre ikke.

Jeg er helt enig med Schwartz i, at vi skal forenkle bureaukratiet omkring kliniske forsøg, som blev kraftigt øget med EU's Clinical Trials Directive fra 2001. Dette direktiv skal genforhandles i 2011-12. På opfordring fra en EU-parlamentariker, som er rapporteur i EU-Kommissionen, har jeg skrevet en udførlig rapport om ting, der kunne forbedres, og denne rapport indeholder selvfølgelig et forslag om, at de videnskabsetiske komiteer skal kræve et systematisk review af tidligere gennemførte forsøg på området. Lige som UK National Institute for Health Research forlanger det, og lige som de danske videnskabsetiske komiteer forlangte det i 1997.

I øvrigt synes jeg ikke, det er god stil at bruge navnet på den, man debatter med i titlen på ens indlæg [1]. Denne stil bruges i boulevardpressen, og det rejser spørgsmålet, om man går efter budbringeren i stedet for at diskutere budskabet. Jeg står ikke alene med mine synspunkter, som f.eks. deles af Cochranesamarbejdet og af redaktørerne af vore bedste videnskabelige tidsskrifter. BMJ bringer således et temanummer om betydningen af upublicerede data sidst på året.