Skip to main content

Selen og sundhed II. Gensvar

Cand. scient. i biologi og kemi Jenny Helander, Frederiksberg. E-mail: jenny@biochemist.dk

9. mar. 2007
2 min.

Med forfærdelse læser man i Ugeskriftet Danmarks Fødevareforskning (DFVF)'s svar på kritikken af deres rapport [1].

Anbefalet daglig dosis er ikke DFVF's sag, men at påstå, at 40-50 mg pr. dag ikke ligger tættere (og måske for tæt) på den absolutte undergrænse på 20 mg pr. dag end på 300 mg pr. dag, er en fordrejning af kendsgerningerne. Ifølge US Public Health Service [2] er indtaget i USA 71-152 mg pr. dag (og på udvalgte lokaliteter når man op på 600 mg/dag). Dvs. at 200 mio. mennesker i USA dagligt indtager 2-4 gange så meget selen, som det anbefales i Danmark. Alligevel viste Clarks undersøgelse [3], at et ekstra selentilskud på 200 mg pr. dag til modne mænd halverede den totale kræftdødelighed for denne udsatte befolkningsgruppe. Efterundersøgelser viste, at kun dem med relativt lavt selenindtag profiterede af selentilskuddet, hvilket formodentlig giver en større reduktion i kræftdødeligheden hos netop denne gruppe.

Hvor er den fysiologiske forståelse? Skal man ikke forebygge rakitis med D-vitamin, fordi tilbøjelighed til engelsk syge er fysiologisk i Danmark? Selv om andre fysiologiske mekanismer delvis kan kompensere for mangelsymptomer, betyder det ikke, at man får tilstrækkeligt selen med 20 mg pr. dag.

I landbruget, hvor man er anderledes opmærksom på økonomien, har man længe været klar over, at Danmark er et lavselenland, og selv om der per automatik tilføres betydelige mængder selen i fosfatgødningen, har man alligevel siden 1975 anbefalet selentilskud i foderet til husdyr [4]. Men selv om den almindelige dansker også profiterer af landbrugets selentilskud, er vi stadig et lavselenland. Det har aldrig været på tale, at DFVF skulle anbefale et selentilskud på 200 mg pr. dag til alle voksne danskere, men det burde have været fremhævet i rapporten, at man i alle forsøg med selentilskud enten har påvist status quo eller har fundet positive resultater.

I Clarks undersøgelse blev der påvist en halvering af den totale kræftdødelighed for en udsat befolkningsgruppe, hvilket man ikke bare kan forbigå, fordi formålet med undersøgelsen oprindelig havde været et andet. Det var godt, at Flemming ikke smed sin penicillinskål væk!


Referencer

  1. Helander J. Selen og sundhed. Med svar af Rasmussen LB, Ovesen LF, Tjønneland A. Ugeskr Læger 2007;169:527-8.
  2. US Public Health Service. 1989. http://www.eco-usa.net/toxics/selenium.shtml.
  3. Clark LC, Combs GF, Turnbull BW et al. Effects of selenium supplementation for cancer prevention in patients with carcinoma of the skin. JAMA 1996;276:1957-63.
  4. Christensen BT, Jørgensen V, Larsen T et al. Selenanvendelse i dansk landbrug. Rapport fra DJF (2006). http://www.agrsci.dk/var/agrsci/storage/original/application/6f31eb3edc616154c608573d9680fc6f.pdf/febr 2006