Skip to main content

Selvhjælp vedrørende natlig vandladning

Cand.scient. Bo Warming, København, E-mail: bo.warming@spamfilter.dk

1. nov. 2005
1 min.

Det sker, at ældre mennesker, der ofte skal på toilettet om natten, falder undervejs til eller fra deres seng. Blandt de mange gode tiltag imod inkontinens mener jeg følgende enkle tiltag fortjener mere åbenhed og omtale over for motiverede, ikkerigidt tænkende plejehjemspatienter og andre patienter, og at det kan lette livet og øge sikkerheden for virkelig mange danskere i forskellige aldersgrupper.

Man bør inden for rækkevidde fra sin seng have et eller flere redskaber til urinopsamling parat. Et marmeladeglas med skruelåg kan være velegnet. En (evt. skålformet sammenfoldet) moderne papirplastikble med stor sugeevne er velegnet for nogle. Nogle vil indvende, at der er fortrinlige bækkener og kolber i brug på de institutioner, der behøver sådant. Jeg mener, at disse ofte er for store og klodsede, og i mobiltelefonens og engangsemballagernes tidsalder er små, lette, bløde men tilpas stive plastbægre den rette løsning. Tilpasset det enkelte individ. Tilbudt ligesom kommunernes socialcentrer tilbyder bleunderlag, uridomer og andre hjælpemidler.

Begge mine forældre fik deres død fremskyndet af ubehagelige fald på hårdt toiletgulv og kunne have haft gavn af løsninger som her foreslået - ligesom afbrydelse af søvnen bliver minimal, når man slumrende rækker ud, presser, sætter fra sig og glider tilbage til drømmeland uden at have skiftet stilling på det trygge, bløde leje.

SVAR: