Skip to main content

Sengestuegaranti?

Kommentator Jens Helby, jens@helby.dk

19. mar. 2010
3 min.

Jeg passerer ned ad gangen på en sengeafdeling i en sen nattetime, for at se til en ældre patient, jeg har indlagt et par timer tidligere. Hun dukker op helt af sig selv - hun ligger nemlig ude på gangen ligesom flere af de andre, jeg har indlagt i løbet af min nattevagt. Hun har egentligt fået det lidt bedre efter indlæggelsen, men er meget ked af at skulle ligge ude på gangen. Sådan var det desværre også, sidst hun var indlagt. Det tog hårdt på hende at ligge på gangen, fordi der var så megen uro. Jeg beklager endnu en gang, at vi ikke kan tilbyde hende en stue, og skynder mig videre ned i skadestuen for at indlægge nogle flere patienter, der så også kan komme op og ligge på gangen!

Det er indlysende, at syge mennesker har brug for at kunne sove nogenlunde i fred og have mulighed for en vis grad af privatliv. Det virker derfor uforståeligt, at vi ikke kan opfylde disse basale menneskelige behov. Hvis patienterne kun var indlagt ganske kortvarigt, var en gangplads måske også mere acceptabel, men det er slet ikke tilfældet på de medicinske afdelinger. Mange patienter har kroniske sygdomme, der nødvendiggør hyppige indlæggelser - de tilbringer altså en betydelig del af deres liv på hospitalet.

Der er ofte tale om mennesker, hvis kroniske sygdom ikke kan helbredes, men vi kan lindre de symptomer, den medfører - helt i overensstemmelse med Hippokrates' grundsætning: »Stundom helbrede, oftest lindre, altid trøste«. Desværre er forudsætningerne for at lindre og trøste mildest talt dårlige, når patienter ikke engang kan få en sengestue.

Jeg har meget svært ved at acceptere, at vi i et af verdens rigeste samfund skal have syge mennesker indlagt på hospitalsgangen. Der er ikke tale om noget sjældent problem, som kun rammer ganske få borgere. Langt de fleste danskere har før eller siden brug for indlæggelse på en medicinsk afdeling, og her vil de risikere at komme til at ligge på gangen. Hvad nytter det, at vi har råd til at indrette designerkøkkener og rejse på ferie tre gange om året, hvis vi ikke kan få vores helt basale behov opfyldt, når vi bliver syge? Hvad skal vi bruge en 4-ugers ventetidsgaranti på planlagte operationer til, hvis vi ikke kan få en sengestue, når vi bliver alvorligt syge?

De enkelte afdelinger gør meget for at undgå problemer med patienter indlagt på gangene. Patienter bliver indlagt i opholdsrum, undersøgelsesstuer og personalestuer. Plejepersonalet forsøger at undgå, at de allermest skrøbelige patienter ligger på gangen, men alle disse bestræbelser er kun en nødløsning på det underliggende problem, at der ikke er sengestuer nok.

Løsningen er simpel: Byg flere sengestuer! I modsætning til mange andre udfordringer i sundhedsvæsnet kræver det ikke komplekse ændringer inden for uddannelse eller arbejdskulturer. Hvis blot vi som samfund økonomisk prioriterer sygehusbyggeri, er det nemt at sikre, at ingen patienter skal være indlagt på en gangplads. Tænk, hvis man indførte en sengestuegaranti. Det er vel ikke helt urimeligt at forvente, at ældre patienter med en blodprop i hjertet får samme niveau af service som patienter, der indlægges til en planlagt hofteoperation?