Sepsisepidemiologi i Norge og Danmark - en kommentar

E-mail: uxreth@aas.nja.dk, Overlæge Morten Freundlich, Anæstesisektor Nordjylland, 4. Afdeling, Aalborg Sygehus, Professor Henrik Toft Sørensen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Professor Henrik Carl Schønheyder, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus

Perner & Heslet omtaler i Ugeskrift for Læger [1] et epidemiologisk studie af sepsis i Norge [2] og finder, at de norske data er det hidtil bedste bud på sepsisepidemiologi i Danmark. De drager som konklusion, at mindst 1.000 danskere hvert år dør af sepsis. Vi er enige med Perner & Heslet i vigtigheden af at fokusere på sepsistilstanden, men vi vil gerne gøre opmærksom på, at metoden i det norske arbejde er behæftet med en stor usikkerhed og formentlig leder til en betydelig underestimering. Samtidig foreligger der original dansk epidemiologisk forskning på området.

Studiet er ikke som angivet af Perner & Heslet publiceret i Critical Care Medicine, men er en open-access-artikel i BioMed Central-tidsskriftet Critical Care. Tværsnitsstudiet opgør antallet af udskrivelser i 1999 i det norske patientregister (NPR, etableret 1997) med en ICD-10-diagnosekode for erysipelas, meningokokinfektion, bakteriel eller candidaseptikæmi, eller infektion efter et kirurgisk indgreb. Diagnosekoderne tages som surrogatmål for sepsis. Ved forekomst af sekundære ICD-10-koder tydende på akut organdysfunktion (blandt andet septisk shock, pneumoni, uspecifikt hjertesvigt, ARDS, DIC, nyre- og leversvigt) klassificeres episoden som svær sepsis. Incidensen af sepsis opgøres til 1,5 pr. 1.000 indbyggere i 1999, heraf 32% med svær sepsis.

Studiet har betydelige metodologiske svagheder. Diagnosernes prædiktive værdi er ikke valideret, hverken for tilstedeværelse af infektion eller som surrogatmål for sepsis. En række infektionsdiagnoser med potentiel sepsis er ikke inkluderet. Det forekommer problematisk, at f.eks. pneumoni inkluderes som organdysfunktion sekundær til sepsis! Hertil kommer en sandsynlig underregistering af infektioner i patientregisteret. Sluttelig er dødeligheden alene opgjort under indlæggelse.

Det Danske Landspatientregister er sandsynligvis heller ikke egnet til forskning i sepsisepidemiologi [3]. Vores gruppe har derimod vist, at over 90% af indlagte patienter med bakteriæmi opfylder kriterierne for sepsis [3]. I den populationsbaserede Nordjyske Bakteriæmidatabase [4] registreres årligt ca. 1.000 incidente tilfælde af bakteriæmi, hvilket svarer til en årlig incidens på 2 pr. 1.000 indbyggere i Nordjyllands Amt. Den gennemsnitlige 30-dages case-fatality er på ca. 20%. Ekstrapoleret på nationale forhold svarer dette til mindst 2.000 sepsisrelaterede dødsfald årligt, hvilket taler for en underregistrering i det norske studium. Idet 50-70% af patienter med sepsis ikke får påvist bakteriæmi, er det sande døds-tal sandsynligvis væsentligt højere.

Vi tilslutter os Perner & Heslets synspunkt, at subgruppen af sepsispatienter med svær sepsis og septisk shock er vigtig, og at monitorering af sygdomsforløb og prognose med fordel kan varetages af intensivlæger. Vi vil opfordre til, at dette sker i samarbejde med klinisk mikrobiologisk og klinisk epidemiologisk ekspertise, gerne i form af en landsdækkende klinisk database. Den store bakteriæmi- og sepsisbyrde ligger især på de ældre patienter på helt almindelige medicinske og kirurgiske sengeafsnit. Byrden er stigende, og forskning i potentielt modificerbare risikofaktorer [5] for bakteriæmi og sepsis er derfor afgørende nødvendig.