Skip to main content

Sex mellem læge og patient

Læge Tage Voss, Nykøbing F.

4. nov. 2005
2 min.

Det er en banal erfaring, at man ikke kan være læge for sine nærmeste. Simpelthen fordi et følelsesmæssigt engagement forstyrrer de kølige saglige overvejelser og nødvendige og undertiden ubehagelige konklusioner, som lægen ofte må træffe for patienter.

Derfor skulle det være en oplagt sag, at lægen ikke diskvalificerer sig ved følelsesengagement i en patient. Sker det utrolige, at lægen, som bag kitlen er et menneske, forelsker sig i en patient, må han/hun umiddelbart lægge kitlen, før sagen udvikler sig. Det drejer sig om at stille en diagnose og handle i konsekvens af den. Det skulle være en simpel sag for lægen at erkende, at han i kraft af sin rolle i behandlingssituationen får en menneskelig autoritet, som forpligter dobbelt, fordi patienten ofte er hildet, imponeret, afhængig (eller syg!) og ude af balance.

Er vi så langt fra at forstå vores lægelige situation, at vi må lovgive om sagen, synes den håbløs. Skal vi have en formuleret etisk regel om, at læger ikke må sparke deres patienter?

Hvordan skal der i øvrigt lovgives om patienter, der forelsker sig generende i en læge - en nok så almindelig situation? Lægens eneste bastion er kitlen, som jo rent fysisk er lagt i dag. Forstår patienten ikke dette, må lægen så meget mere. Afbryde relationen eller lægge kitlen og trække i civil. Der findes jo andre læger.

En kollega mødte en tidligere kvindelig patient, som uden motivering havde valgt en anden læge. Han tillod sig at spørge hende hvorfor? »Nå-e«, sagde hun, »det blev jo aldrig til noget ...«