Sidste kapitel. Psykologi og pædagogik i ældreplejen Svejgaard T, ed.

Antologier er ofte vanskelige at håndtere, især hvis ikke en stram redaktion sørger for en rød tråd. Men allerede titlen synes jeg giver anledning til misforståelser. For selv om man starter meget bredt med Fjord Jensens og Dominique Bouchets kapitler om hhv. livsaldre og generationer (sidstnævnte malet med den meget brede pensel), er vægten klart lagt på netop »sidste kapitel«, pleje og omsorg før døden. Antologiens sidste kapitler har mange udmærkede betragtninger og gode råd om kommunikation og omsorg.

Men så melder sig spørgsmålet: er disse kapitler ikke også skrevet mhp. livsafslutning for f.eks. cancerpatienter - der ikke nødvendigvis er »ældre«? Problemet er nok den fortsatte brug og misbrug af betegnelsen »ældrepleje«. Antologien vedrører pleje og og omsorg af kronisk sygdomssvækkede mennesker, inkl. terminalt syge. Der er ingen grund til at inddrage hele ældrebefolkningen i problemstillingen. Misforståelsen tydeliggøres i starten af Bouchets kapitel, hvor det hedder: »Den brogethed og støj, som karakteriserer forholdet mellem generationerne i dag, vil påvirke den måde, hvorpå man vil skulle pleje fremtidens ældre«.

At denne formulering er misvisende, understreges af det faktum, at der bliver færre og færre ældre, der skal plejes, relativt set. Så begrebet »ældrepleje« bør afløses af »pleje og omsorg« (underforstået af kronisk sygdomssvækkede personer) - hvad enten det drejer sig om Alzheimerpatienter, sklerosepatienter eller terminale cancerpatienter.

Om sådanne pleje- og omsorgsopgaver rummer antologien mange gode betragtninger og råd, men jeg tror ikke, at den for læger tilfører nyt i forhold til anden litteratur om f.eks. palliativ medicin.

København: Frydenlund Grafisk, 2003.

208 sider. Pris: 198 kr.

ISBN 87-7887-163-8