Signalstøj

Regeringens milliardindsprøjtning til hjemmehjælpen blev anvendt til implementering af frit valg, og Ældre Sagens sidste brugerundersøgelse viste, at de ældre ligefrem oplever, at hjemmehjælperne har fået mindre tid.

Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer besvaret af 1.300 personer.

Taget i betragtning at Ældre Sagen har ca. 500.000 medlemmer, må det betegnes som en tynd og ensidig undersøgelse, for vi får ikke noget at vide om, hvorfra i landet utilfredsheden ytres. Ældre Sagen burde sætte navne på de kommuner, det drejer sig om, så der kan sættes ind de rigtige steder.

På baggrund af de erfaringer jeg har indhentet ved at rejse Danmark rundt i tre år med foredrag vedr. ældreomsorg, plejehjemsbesøg og utallige samtaler med pensionister og pårørende, kan jeg bidrage til debatten med en opmuntrende oplysning;

Hjemmehjælpen i Danmark er næsten til topkarakter, bortset fra nogle få kommuner, der primært på grund af befolkningssammensætningen er ramt af en særlig gruppe ressourcesvage, pleje- og omsorgskrævende mennesker. Et kæmpe problem, der kræver ekstrem høj kontinuitet, ressourcestærke ledere, dygtige medarbejdere og et godt politisk bagland.

På landsplan oplever jeg, at det største problem med kommunernes hjemmehjælp er, at ældre mennesker, der kommer hjem fra hospitalet til et tomt køleskab efter fx en operation, en hjerneblødning, blodprop eller lignende, ikke kan få hjælp til at få handlet ind - ikke fordi hjemmehjælperen ikke vil, men fordi hun ikke må.

Et andet problem er, at hovedparten af kommunerne ikke har lært at tilrettelægge ferieperioder, højtider og sygdom. Det er fx dårlig service, når et konfust menneske kommer hjem i egen bolig efter fx en blodprop i hjernen og måske for første gang skal have besøg af en hjemmehjælper, og så tropper der en gymnasieelev op, der har svært ved at sætte sig i den ældres sted.

Det er synd for begge parter.

Det helt store problem i ældreomsorgen er problematikken omkring demens. I størsteparten af kommunerne berøves mennesker med demens stadig deres gangfunktion med psykofarmaka.

Et problem, som skriger efter opmærksomhed. Det næste fejlslag bliver måske den dyre demensmedicin, som tilsyneladende er udset til at skabe klarhed i et omfang, så »budbringere« ivrigt informerer, at en tidlig indsats kan forlænge varigheden i eget hjem!

Hvorfor ikke lave en bred landsdækkende undersøgelse, hvor de pårørende fortæller om de erfaringer, de har med medicinen. Vi skal tage os i agt for, at pengene bliver brugt korrekt.

Brugerundersøgelser vedrørende medicin bør iværksættes af Socialministeriet, idet Ældre Sagen og Alzheimerforeningen modtager projektstøtte og annoncekroner fra medicinalfirmaerne. Og det er de pårørende, som kender den sygdomsramte, og som følger personen ved tæt kontakt, der efter en længere periode kan melde tilbage med deres erfaringer.

Det er vigtigt i en sådan undersøgelse at være opmærksom på, at enhver handling, som kan tænde håb hos de pårørende, vil have en positiv virkning hos den sygdomsramte. Nøjagtig den samme effekt ses i andre positive situationer, fx når et par friske børn kigger forbi hos den demensramte og skaber en genkendelig familiestemning.

Hvad siger lægen?