Skip to main content

Skal forskning om danske forhold kun publiceres på engelsk?

Signild Vallgårda, Lektor, cand.mag., dr.med.

2. nov. 2005
3 min.

De stigende krav om dokumention af, at universitetsforskere faktisk forsker og at de publicerer deres forskning, er yderst rimelige. Spørgsmålet er, hvad der skal dokumenteres, hvad der skal medregnes som relevante forskningspublikationer. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København har opstillet fire publikationskriterier, minimumkrav, som forskningsvogtningen skal foregå efter: 1) artikler i internationale tidsskrifter med referentordning, 2) ph.d.- og doktorafhandlinger, 3) inviterede oversigtsarbejder og kapitler i internationale videnskabelige bøger og monografier, og 4) internationale lærebøger og lærebogskapitler, der forudsætter ekspertviden på området. Det er glædeligt, at fakultetet har blik for, at nogle former for forskningsresultater egner sig bedre til publikation som monografi end at opdeles i en række artikler og kapitler. Det mest påfaldende for en humanist er imidlertid, at dansksprogede publikationer, bortset fra akademiske afhandlinger, slet ikke tæller. Hvis man forsker i danske samfundsforhold herunder det danske sundhedsvæsen og dansk sundhedspolitik, og er ansat på det sundhedsvidenskabelige fakultet, skal man således helst publicere resultaterne i udenlandske tidsskrifter og bøger. Spørgsmålet er, om det er en rimelig måde at sikre, at forskningen får den udbredelse, som giver den eksistensberettigelse.

Forskningsvogtningskriterier må bero på, hvilken slags forskning man ønsker at fremme, og især hvilke publikationsformer man ønsker, at forskerne skal benytte sig af, da man kan regne med at forskernes publikationsadfærd påvirkes af kriterierne. Helt overordnet kan man sige, at universitetsforskning skal bidrage med at skabe erkendelse, som i sidste ende kan være til at skabe bedre forhold i samfundet og for den enkelte. Men forskning, også universitetsforskning, har forskellige funktioner i forhold til dette overordnede mål bl.a. beroende på hvilket fagområde den foregår inden for. Molekylærgenetisk forskning skaber resultater, der for det første umiddelbart især er relevante for forskere og andre, der læser videnskabelige tidsskrifter, og for det andet vedrører forhold, som stort set er de samme verden over. Historisk og samfundsvidenskabelig forskning, f.eks. om det danske sundhedsvæsen, skaber resultater, som meget direkte kan indgå i danskernes samfundsmæssige refleksion over og forståelse af danske samfundsforhold, ikke kun forskernes. Derfor bør den efter min mening også publiceres på dansk.

For at komme med et personligt eksempel. I øjeblikket er jeg delvis frikøbt til at udføre forskning for Magtudredningen. Det er et forskningsprojekt finansieret af Folketinget, hvor universitetsforskere skal undersøge demokrati- og magtforhold i det danske samfund med henblik på at skabe debat om dem. Det indebærer naturligvis, at forskningen skal publiceres på dansk. Forskningsledelsen har fået fuld frihed både med hensyn til emne- og metodevalg, der er således ikke tale om opdragsforskning, men om fri universitetsforskning. Denne opgave skulle jeg, hvis jeg havde haft fakultetets forskningsvogtningskriterier in mente, have takket nej til. Selv om der også kommer internationale publikationer ud af projektet, bliver hovedresultatet en bog på dansk. Den vil i fakultetets forskningsvogtnings minimumkriterier ikke tælle til forskel fra en lille artikel i et engelsksproget tidsskrift.

Det er et helt rimeligt krav, at man som universitetsforsker skal publicere i udenlandske, videnskabelige tidsskrifter. Det giver mulighed for faglig udveksling og udvikling, det er med til at give en ekstern kontrol af, at forskningen er på niveau med andre landes, og det styrker mulighederne for komparative forskningsprojekter. Men at opstille udenlandske publikationer som eneste relevante publikationsform er ikke rimeligt, især ikke når det drejer sig om den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning, der også udføres på de sundhedsvidenskabelige fakulteter. Derfor bør det være et minimumkrav i hvert fald til disse forskere, men også gerne til andre, at de også har publiceret på dansk.

Endnu en grund til også at publicere på dansk er, at der vil ske en udarmning af det danske sprog, hvis der slet ikke sker en sproglig udvikling inden for store videnområder.