Skal overvægtige ældre tabe sig?

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Ja, det skal de - ifølge den kliniske vejledning for almen praksis vedr. opsporing og behandling af overvægt hos voksne, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og DSAM.

Dog skal der angiveligt ikke sættes lige så tidligt ind som hos yngre aldersgrupper. Af vejledningen fremgår nemlig, at »risikoen ved at være overvægtig reduceres med alderen. En øgning med 2-3 BMI-værdier inden for hvert BMI-interval i kan derfor accepteres hos ældre mennesker (> 65 år)«. Der er ikke anført nogen reference hertil eller i øvrigt til vægttabsstudier blandt ældre.

Jeg mener derfor, at et »ja« er at simplificere tingene alt for meget.

Indtil nu er der nemlig kun gennemført ganske få vægttabsstudier blandt ældre. Deltagerne har været yngre-ældre, dvs. 65-74 år, og har alle haft forskellige komplikationer til deres høje vægt (slidgigt, forhøjet blodtryk, nedsat funktionsevne m.m.). BMI har som udgangspunkt været > 27 kg/m2, men ofte ligget > 30 kg/m2, dvs. de fleste af deltagerne har været svært overvægtige.

Resultaterne af studierne er bl.a. sammenfattet i en metaanalyse og en række systematiske review med varierende inklusionskriterier:

Metaanalysen af studier af minimum et års varighed har vist en effekt på vægten i form af et vægttab på 3 kg (0,9-5,1), men ingen effekt på kolesteroltal [1].

De systematiske review tyder ligeledes på en positiv effekt på vægten og desuden på funktionsevnen, blodsukkeret og blodtrykket. Herudover er der dog set en mulig negativ effekt på knoglestatus og muskelmasse [2-4]. På baggrund af de eksisterende studier kan der ikke konkluderes noget vedr. effekten på livskvalitet og overlevelse.

For nylig er der publiceret endnu et studie [5], der bekræfter ovennævnte resultater. Igen har studiet udelukkende omfattet svært overvægte yngre-ældre.

»Ja« i vejledningen fra Sundhedsstyrelsen og DSAM bør derfor kun omfatte denne gruppe. Det samme bør i øvrigt gælde for den kommende kliniske vejledning »Type 2-diabetes i almen praksis«, hvor der i høringsversionen heller ikke er skelet til alder, men blot anbefalet, at alle overvægtige patienter taber sig. Også her mangler referencer til evidensen, når det gælder ældre - hvilket kan undre, når vejledningen påberåber sig at være evidensbaseret.

Jeg vil foreslå, at den manglende evidens, når det gælder høj alder, fremgår, når disse to og andre kommende kliniske vejledninger til almen praksis vedrørende eksempelvis hjerte-kar-sygdom giver deres anbefalinger til, hvornår der skal iværksættes behandling, og hvad der er de optimale behandlingsmål. Jeg vil mene, at alle - ikke mindst de ældre patienter - er bedst tjent med, at vi arbejder evidensbaseret.

> Svar:

Praktiserende læge Pia Müller, Dansk Selskab for Almen Medicin. E-mail: pia_mueller@dadlnet.dk

Specialkonsulent Tatjana Hejgaard, Sundhedsstyrelsen. E-mail: thv@sst.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Arbejdsgruppen for Sundhedsstyrelsens og DSAM's kliniske vejledning »Opsporing og behandling af overvægt hos voksne« takker for den opmærksomhed, der er rettet mod vejledningens anbefalinger. Vejledningen er grundlæggende baseret på fire anerkendte, evidensbaserede, internationale vejledninger og udarbejdet efter de anvisninger, der anbefales internationalt. Antallet af svært overvægtige ældre mennesker stiger. Overvægt opleves forskelligt fra menneske til menneske, og vi har ikke viden om, hvordan specifikt ældre oplever overvægt. Vi har, som Anne Marie Beck (AMB) anfører, heller ikke tilstrækkelig viden om, hvad helbredsgevinsten og overlevelsen er ved et givet vægttab for patienten på +75 år.

Manglende evidens skal dog ikke føre til handlingslammelse; den praktiserende læge skal stadig gøre det bedste for patienten ud fra en konkret klinisk vurdering. Lægen bør derfor være særligt opmærksom på helbredsgevinsten for den enkelte patient og på, om patienten er motiveret for at arbejde med sin vægt. Helbredsgevinsten udgøres ikke alene af vægttabet, da lægen samtidig vurderer, hvilken komorbiditet eller risiko for komorbiditet, der er til stede. Drejer det sig om behandling eller forebyggelse i forhold til diabetes, hjerte-kar-sygdom eller artrose? Har patienten psykiske lidelser eller osteoporose? Hvor meget medicin spiser patienten - og drikker vedkommende alkohol? For den ældre patient er det formentligt endnu vigtigere at bevare muskelmassen end for den unge. En 75-årig med svær overvægt kan have mange udfordringer helbredsmæssigt, og det bør hver gang baseres på et individuelt skøn, hvordan den praktiserende læge skal samarbejde med patienten, og hvilke mål der sættes for behandlingen.

De relevante studier, som AMB henviser til, er publiceret efter, at vejledningen er udgivet. De vil blive inddraget ved en eventuel revision af vejledningen.