Skip to main content

Skal PLO’s sekretariat flyttes til provinsen?

Det villle være et håndgribeligt eksempel på, at almen praksis er det nære sundhedstilbud.

Almen praktiker Asger Dalmose, Åbyhøj
E-mail: asger.dalmose@dadlnet.dk
Interessekonflikter: ingen

19. nov. 2015
4 min.

Ved PLO Region Midts medlemsmøde i Silkeborg den 2. november blev det drøftet, om PLO’s sekretariat skulle flyttes fra den nuværende placering i København til en ny adresse i provinsen. Jeg havde sat emnet på dagsordenen ud fra den tanke, at sekretariatet ligger påfaldende langt fra de områder af Danmark, hvor almen praksis for alvor har det svært.

Faktaboks

Fakta

På mødet var der spredt opbakning til forslaget, og enkelte sagde, at forslaget nok var ment som en spøg. Hvorfor det skulle være en spøg med sekretariatet i provinsen, kan jeg ikke se. Jeg kan bedre se det som en spøg, at sekretariatet ligger i København: langt væk fra flertallet af borgerne og midt i den region, som klart har den mest afvigende almen praksis-hverdag og -historie.

Et godt ledelsesprincip er, at ledelsen bør være der i organisationen, hvor det er mest ubehageligt at være. Så kan ledelsen tydeligere mærke, hvor skoen trykker, og så at sige lede slagets gang i felten. På kort sigt og indadtil vil det fungere som en kærkommen gestus over for medlemmerne i de udsatte områder og en helt konkret moralsk støtte. Signalværdien vil være massiv. Det er misvisende, at sekretariatet nu er placeret, hvor almenpraktikerne har det forholdsvis komfortabelt: god rekruttering, 50% af landets privatpraktiserende speciallæger til måske 20% af almenpraktikerne, maks. 5 km til patienterne, kun to lokationsnumre at vælge mellem ved henvisninger (i Aarhus er der mindst 40) og ingen vagter.

Men også mere langsigtet og udadtil vil det gavne PLO at have sekretariatet i provinsen. Det vil være et håndgribeligt eksempel på, at almen praksis er det nære sundhedstilbud, som er flyttet væk fra magtcentrene i hovedstaden og placeret tæt på patienterne. På medlemsmødet var det også oppe at vende, at selv vores nærmeste samarbejdspartnere ikke rigtigt ved, hvad vi foretager os, de omtaler almen praksis som en øde ø, og vi er nogen, der tager os af kronikere. Det vil være lettere at forstå, at vores vigtigste opgave er at opdage og håndtere de sygdomme, som opstår ude blandt folk, hvis vi også har vores hovedkvarter ude blandt folket.

Med dette indlæg ønsker jeg dels at dele forslaget med vores kolleger i de fire andre regioner, så kan de selv vælge om de vil tage det op og drøfte det på deres kommende medlemsmøde, dels at starte en debat om emnet her i spalterne.