Skip to main content

Skal vi give hinanden hånden på at lade være?

Overlæge Claus Gad, Kolding. E-mail: clausgad@stofanet.dk

24. aug. 2007
3 min.

Håndtryk er et populært emne for tiden, jf. Asmaa og visse præster. Asmaa vil ikke give hånd til halvdelen af menneskeheden; præsterne er mere selektive.

At give hånd er en ældgammel skik. Det er et udtryk for kontakt og høflighed og ofte - men ikke altid - venskab og respekt. Nogle folkeslag giver ikke hånd men bøjer måske hovedet med hænderne krydset foran brystet.

Et andet væsentligt emne er hospitalsinfektioner. At blive smittet og få en betændelse er aldrig rart, men det er direkte pinligt at blive det på et sygehus, hvor man kommer for at blive rask, og hvor alting forventes at være rent.

Infektioner overføres på mange måder: via fødemidler, gennem luften og ved kontakt med mennesker eller genstande. Vore hænder vrimler med bakterier, og håndvask hjælper midlertidigt.

På »mit« sygehus udskiftede man engang alt operationstøj til en anden, mere bakterietæt type. Det var mere ubehageligt at arbejde i. Forud var gået en tælling af bakterier i luften på operationsstuerne, en såkaldt kimtælling. Efter udskiftningen foreslog jeg en ny tælling for at se, om den havde hjulpet. Men nej, det skulle man ikke have noget af. En skandale, hvis tallet havde været uændret!

Ved et lægeligt foredrag indledte en kollega med følgende ord: Mennesket har tendens til at klø sig tre steder: i håret, på skinnebenet og i skridtet. Det samme gælder for kvinder. Han så forundret på tilhørerne, der var brudt ud i latter. Men han havde jo ret. Han glemte blot næsen.

Fra min hospitalstid mindes jeg bl.a. møderne med sundhedsudvalget, politikerne. Her fungerede ritualet, håndtryk hele vejen rundt. Så gik man til frokosten, uden håndvask. Siden genoptog vi arbejdet med patienterne, efter omhyggelig håndvask? Tænkte nogen på, hvor alle disse hænder havde været, inden man gav hånd?

Ved en endagsindlæggelse for nylig kom mindst ti personaler og gav mig hånden, mens de præsenterede sig. Venligt, men mon jeg er den eneste, der ikke kan huske et eneste af sådanne ti navne? Det er en ren formalitet, og det er håndtryk også. De er blot farlige, smittefarlige. Jeg havde ikke vasket hænder lige før ankomsten, havde de? Og gad vidst, hvor man havde kløet sig sidst?

Der udfoldes store bestræbelser for at reducere hospitalsinfektionerne. Man indskærper regler om håndhygiejne, hvornår, hvor ofte, og med hvad man skal vaske hænder. I kvalitetssikringsprojekter gives point for antallet af disponible håndvaske (sådanne projekter vil altid have politikernes bevågenhed. Jo flere håndvaske, jo kortere kø!) Men jeg har aldrig set et ord om det væsentlige: at undgå at give hånd = at blokere den direkte smittevej. Vi er utroligt fikserede på håndhygiejne og går samtidig rundt og spreder bakterier i lystig mængde på grund af et gammelt ritual. Det er paradoksalt.

Hvad med at afskaffe håndtryk? Gamle skikke er lige så svære at afskaffe som at vende en supertanker i et åløb. Men der er nu ingen lyd så smuk som klasket, når en hellig ko falder til jorden!

Jeg ser ingen hindring for, at sygehusene går i spidsen og afskaffer håndtryk inden for deres mure. Det er trods alt sket med tobaksrygningen, som endda er afhængighedsskabende. Hvilket sygehus melder sig først?

På skilte og i informationsfoldere til patienter og pårørende kunne man f.eks. skrive følgende:

Venligst ingen håndtryk

Her på sygehuset sætter vi hygiejnen højt. Ved at give hånd spreder man mange bakterier, hvorved infektionsrisikoen øges. Vi har derfor afskaffet håndtryk som hilsen og møder i stedet vore patienter med et smil og en venlig bemærkning.

For mig at se et fornuftigt, forståeligt budskab. Og hvis nu politikerne og diverse sygehusledelser kunne tro, at det var deres egen ide, så er der en chance for, at det bliver ført ud i livet. Vil de mon give håndslag på det?

Mennesket handler ikke rationelt. At kæmpe mod hospitalsinfektioner uden samtidig at afskaffe håndtryk er et af beviserne herfor.