Skalaspørgsmål kan være det bedste, vi har

Svar på debatindlægget "På en skala fra 1 til 10 - må jeg være fri" (Ugeskr Læger 2018;180:456)

Vi er blandt dem, der nu bidrager med et meningsløst skalaspørgsmål til præhospitale patienter med dyspnø. Det er skam ikke for at udfordre patienternes erindringer om tidligere oplevelser eller at tage empati fra ambulancebehandlerne. Derimod er svaret ganske kedeligt, at vi prøver at hjælpe en overset patientgruppe, nemlig patienter, der ringer 112 på grund af dyspnø. Disse har meget høj dødelighed, kun overgået af bevidstløshed/muligt hjertestop [1]. En skala fra 0 til 10 kan måske hjælpe os med det formål. Det er naturligvis ikke et perfekt værktøj, men det bedste vi har til at søge at forstå den komplekse subjektive oplevelse, som den enkelte patient oplever. Vi vil senere undersøge, om der er sammenhæng mellem denne rent subjektive skala og objektive målinger, og hvordan det går patienterne.

Det er et værktøj, som langt størstedelen af patienterne er i stand til at forstå og bruge – de få, der har nægtet at svare på spørgsmålet, har vi dog ikke planlagt sanktioner for endnu.

Litteratur

1. Bøtker MT, Terkelsen CJ, Sørensen JN et al. Long-term mortality of emergency medical services patients. Ann Emerg Med 2017;70:366-73.