Skemaer, it-systemer og det afrikanske sundhedsvæsen

Den akutte patient - nu gælder det om at være koncentreret og tænke klart. En hurtig afklaring af potentielle diagnoser. Målrettet søger hånden journalen for at skimme medicinoplysninger, tidligere sygdomme, aktuelle forløb eller seneste kontinuation i håbet om at komme diagnosen nærmere. Øjnene scanner et papir med titlen Ernæringsscreening. Igen søger hånden målrettet journalen, og øjnene scanner igen et papir, denne gang med titlen Oplysningsskema. Herefter fanges Ordinationsark, MRSA-screeningsark og Samtykkeskema.

Et kort øjeblik mistes koncentrationen, imens skemaerne ønskes langt væk fra det danske sundhedsvæsen. Det var den akutte patient, det handlede om, og hurtigt genfindes koncentrationen. Patienten undersøges systematisk, og sammenholdt med de oplysninger, patienten selv kan bidrage med, står det klart, at denne patient skal opereres. Det skal gå stærkt. Målrettet rammer fingrene tastaturet, og der logges på computeren.

Der ventes. Der logges på Mirsk. Der ventes. Journalen dikteres. Der logges på Orbit. Der ventes. Operationen bestilles. Der logges på EPM. Der ventes. Medicinen ordineres. Der logges på labka. Der ventes. Blodprøverne, man lige har taget, skal bestilles. Der logges på blodinfo. Der ventes. Foreligger der en blodtype? Ellers skal den tages og bestilles nu. Der ringes til operationssygeplejersken. Der ventes. Hun svarer ikke. Der ringes til ansvarshavende sygeplejerske på afdelingen. Der ventes. Hun svarer ikke. Et kort øjeblik mistes koncentrationen, imens it-systemerne og besparelserne ønskes langt væk fra det danske sundhedsvæsen. Patienten kører mod operationsgangen.

Jeg ånder lettet op. Jeg er ikke længere det forsinkende led. Det overlader jeg til andre. Jeg tænker et kort øjeblik på Afrika. Jeg har altid opfattet organiseringen af arbejdet der som værende ineffektiv. Men jeg må bøje mig i støvet - hvem er egentlig ineffektiv? De tilser et stort antal patienter dagligt, fordi de ikke bruger telefoner, computere og diverse skemaer.

Herefter tænker jeg på den defensive medicins hjemland. En kollega viste efter et ophold på et amerikansk hospital en scanningsbeskrivelse på 2 side, som beskrev alt - relevant såvel som ligegyldigt. Det tog tid at læse beskrivelsen, og inden jeg var færdig, havde jeg glemt, hvilket klinisk spørgsmål scanningen skulle besvare. Var det patientens interesser, der blev tilgodeset, eller snarere en bekymring for en senere klage? Måske skulle vi inspireres mindre mod vest og mere mod den tredje verden, når vi gerne vil øge produktiviteten, effektiviteten og kvaliteten i det danske sundhedsvæsen?