»Slår De stadig Deres kone?« - eller hvordan man mistænkeliggør et præparat på usagligt grundlag

Speciallæge Erik Lassen (EL) har indberettet tre sygehistorier til Ugeskrift for Læger (2004;166:3957-8) om glukosamin, der muligvis forstyrrer lipidstofskiftet. Det er godt at være bekymret for sine patienter, men to af de nævnte tilfælde har en bemærkelsesværdig stigning i HDL, som er positivt (og en ændring af ratioen totalkolesterol/HDL fra henholdsvis 2,6 til 2,5 og 2,4 til 3 - altså vel under 3,5 som normalt regnes for o.k. [1], så er det i virkeligheden det ærinde EL har?

Hvad der falder mest i øjnene, er den mangelfulde research, således at den eneste reference er en populær bog skrevet af læge Keld Østergaard. »Jeg har søgt information« skriver EL, men hvor? På MEDLINE er det ualmindelig let at finde den forskning, der ligger til grund for glukosamin, bl.a. to 3-årige dobbeltblindede, randomiserede interventionsstudier [2, 3].

Begge studier har naturligvis undersøgt for bivirkninger og finder stort set samme forekomst efter behandling med placebo som glukosamin. Reginster et al nævner endvidere: »Routine laboratory tests did not show any great abnormalities in system organs or metabolic functions in the two groups during the study. There was no change in glycaemic homoeostasis, with fasting plasma glucose concentrations decreasing slightly in the glucosamine sulphate group (data not shown)«. Begge publikationer nævner, at forekomsten af almindelige helbredsproblemer som f.eks. kredsløbssygdom var almindelig blandt de behandlede - ikke uventet grundet en gennemsnitsalder på den forkerte side af de 60 i begge studier.

Så meget om den (manglende) research, der kunne have gjort EL så meget klogere, at han havde foretaget lidt grundigere undersøgelser af sit patientmateriale inden offentliggørelsen.

Hvad der måske er mere betænkeligt, er den varige skade, der med dette indlæg er gjort for patienternes anvendelse af glukosamin. Fremover vil enhver søgning på »glukosamin« i MEDLINE og andre databaser bringe EL's indlæg frem, og mange vil måske undlade selv at undersøge, om der er noget om snakken og derfor fraråde deres patienter et sikkert middel, som måske kunne hjælpe dem. I den forbindelse har EULAR (European League Against Rheumatism) i 2003 [4] bedømt sikkerheden af en lang række behandlingsformer for osteoartrose. Glukosamin scorer »5« på en skala fra 1 til 100 sammenlignet med f.eks. NSAID, der ligger på »50«.

Man kunne mistænke EL for at have en skjult dagsorden i forhold til et nyt præparat, der på kort tid er blevet usædvanlig populært og måske ligefrem generer omsætningen af mere etablerede præparater af typen NSAID eller COX-2-hæmmere (dem der er tilbage). Denne mistanke bliver ikke mindre af EL's nedladende omtale af dokumentationen (som tilbagevises af Lægemiddelstyrelsen) og det tilsyneladende manglende kendskab til den publicerede litteratur, der naturligvis ikke kan være reelt!

Interessekonflikt: Forfatteren er ansat i Mezina A/S, der via sit datterselskab Gelenk APS har produktet Glucosamin Gelenk registreret som farmaceutisk specialitet .