Skip to main content

Smid dog tørklædet

Afdelingslæge Andra Pachaï, Anæstesiafdelingen, Odense Universitetshospital. E-mail: andreapachai@stofanet.dk

2. jan. 2006
3 min.

Kære Safoora Mustafa, Suher Othman og Ayse Hayta og andre unge kvinder, der bærer tørklæde, når de er på arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Det undrer mig meget, at kvinder anno 2005 i Danmark går med tørklæde, når millioner af muslimske kvinder vælger at gå uden tørklæde eller slør, selvom de er troende muslimer. Desuden er det ubehageligt at gå med tørklæde specielt om sommeren, og det er ikke særligt klædeligt. Man må være rimeligt fanatisk, når man går med tørklæde. Når man er meget religiøs, er man ofte blind og døv for, hvad andre mener og tænker. Det, har jeg på fornemmelsen, er sket for jer til trods for, at I taler aldrig så godt dansk. Selvom I er løbet ind i en flink og rar og rummelig fru Hansen, så har Vibeke Manniche ret i, at de fleste danskere nærer en vis blufærdighed, hvad angår andres religion. Man bryder sig ikke om mennesker, der skilter med deres religion. Hvis man oven i købet er i krise, har de fleste danskere ikke overskud til at forholde sig til, at lægen vil vise dem, at hun er muslim. Forestil jer hvordan I ville have det, hvis I skulle opereres for brystkræft af en læge, som bar en badge med budskabet: Jeg er ateist = din gud findes ikke.

I skriver, at I ikke går med tørklæde for at provokere men udelukkende af kærlighed til jeres gud og religion. Det er mig bekendt ikke den gængse begrundelse for at bære tørklæde. Profeten Muhammeds begrundelse for, at kvinder skulle gå tildækket, skulle være, at kvinder skulle lade være med at vække mændenes attrå, sådan at mændene ikke gjorde ting, de ikke burde gøre. I flere muslimske lande er det påbudt at gå tildækket med tørklæde eller slør, og for mange mennesker, der kommer fra disse lande, symboliserer tørklædet undertrykkelse. For dem symboliserer jeres tørklæde også, at I betragter jeres mandlige kolleger og patienter som potentielle voldtægtsforbrydere og jeres kvindelige kolleger og patienter uden tørklæde som skøger. Derfor vækker jeres tørklæder væmmelse hos en række mennesker. Eksempelvis kan jeg nævne, at min iranske far væmmes, når han ser en kvinde i Danmark med tørklæde. Min far er også borger her i landet.

Det er vanskeligt at fortælle en voksen kvinde, hvordan hun skal gå klædt, så derfor bliver der sandsynligvis aldrig indført tørklædeforbud i det danske sundhedsvæsen. Måske er det ikke et stort problem med læger med tørklæde, fordi de fleste danskere er meget rummelige og ædelmodige mennesker; men at sige, at det ikke er et problem - det passer ikke. Det er rigtigt, at mange barrierer overvindes alene ved, at I taler flydende dansk. Hvorfor stille en barriere op, som skal overvindes? Er tørklædet virkelig det værd?