Sociale konsekvenser af konflikt

Interessekonflikter: ingen

I Ugeskrift for Læger nr. 47, 2012, side 2911 refereres medlemsmøde i PLO. Spørgsmålet om, hvad der skete ved sidste konflikt, besvares med en statistisk besvarelse. Besvarelsen beroliger med, at indkomsten vender tilbage til det sædvanlige efter to måneder.

Jeg ved ikke, om svareren selv oplevede konflikten, eller om vedkommende er alment praktiserende læge?

For jeg, som oplevede konflikten, blev især slået af, hvem der ikke kom til læge, hverken første, anden eller tredje måned. Det var de ældre patienter og børnene. Uagtet at jeg i min praksis ikke opkrævede andet konsultationshonorar end det beløb, patienterne fik refunderet, så var det meget svært, for ikke at sige umuligt, at få disse patientgrupper i tale. Jeg så da perforerede otitter, vældige ødemer, dysregulerede kroniske sygdomme, som jeg aldrig havde oplevet at se det før.

Jeg tror ikke, at dette billede vil ændre sig meget under en eventuel kommende konflikt.

Hvorfor tror jeg det? Jo, særligt de ældre patienter er meget konservative og har svært ved at vænne sig til ændringer. Jeg startede som alment praktiserende læge i 1978, da sygekasserne var nedlagt. Men mine ældre patienter betegnede mig stædigt: »sygekasselæge«. Familier med meget få disponible midler (læs kontanter) vil også vige tilbage for at søge læge.

PLO må efter min mening forholde sig til, at regionerne, ved at vælge konflikten, rammer de allersvageste i samfundet, børnene og de ældre.

Jeg mener at erindre, at Folketinget for tiden rummer en del kandidater, der har ladet sig vælge på, at de vil støtte de svageste borgere i samfundet. Nu er lejligheden kommet til at vise fanen!