Som man spørger, får man svar

Tak til Lars Riber for hans svar på min kronik. Jeg må dog med det samme understrege, at jeg ikke mener, at svaret ændrer på mit indtryk af ambitionsniveauet i Lægeforeningens uddannelsesudvalg.

Lars Riber skriver, at mange af spørgsmålene er stillet, så YL vil være i stand til at påpege forbedringspotentiale over for Sundhedsstyrelsen. Man må konstatere, at dette forhold til Sundhedsstyrelsen åbenbart er så væsentligt for YL, at de formelle forhold gøres til hovedpointen i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen. Problemet er blot, at disse formelle forhold spiller en minimal rolle for kvaliteten af uddannelsen. Jeg forstår ikke, hvorfor uddannelsesudvalget søger at tilfredsstille Sundhedsstyrelsens behov. Hvorfor ikke i stedet lægge vægten i undersøgelsen på de forhold, der faktisk spiller en rolle for kvaliteten af uddannelsen, og få det formidlet til Sundhedsstyrelsen. Jeg mener, at det er et kæmpeproblem, hvis Sundhedsstyrelsen får det indtryk, at når blot de formelle forhold er opfyldt - ja så er KBU-kvaliteten i mål.

Lars Riber vælger ikke at forholde sig til arbejdstilrettelæggelsens indflydelse på kvaliteten af KBU. Det påhviler de lokale administratorer. Igen forstår jeg ikke ambitionsniveauet. Fakta er: KBU har de facto reduceret det antal af nyuddannede læger, som stilles til rådighed for de enkelte afdelinger. Det er ubestrideligt, at dette har medført betydelige problemer med håndteringen af arbejdstilrettelæggelsen. Jeg forstår ikke, hvorfor YL som medudvikler af KBU ikke interesserer sig for, hvordan de afledte effekter af KBU påvirker kvaliteten af KBU. For nu at sige det på dansk: På f.eks. sygehuse i periferien af Jylland er en stor del af de superviserende læger endagsvikarer. Dette kan til dels føres tilbage til indførelse af KBU. Det må da være interessant at undersøge, hvilken indflydelse det har på kvaliteten af KBU. Det er for vagt at henføre det til de administrerendes ansvar.

Det er positivt, at der faktisk er spurgt til de 15 overordnede læringsmål. Jeg mener dog fortsat ikke, at KBU-lægernes forhold til læringsmålene er belyst fyldestgørende: 1) Har opnåelse af læringsmålene spillet en gennemgående rolle i lægernes KBU-forløb? 2) Er der benyttet strukturerede evalueringsmetoder i forbindelse med evaluering af KBU-lægernes opnåelse af læringsmålene? 3) Er vejlederne fortrolige med læringsmålene?

Hvis KBU skal blive en succes, må alle forhold af kvaliteten i forbindelse med KBU belyses. YL må opstille relevante og dybdegående kriterier for kvaliteten af KBU baseret på et højt ambitionsniveau, som potentielt kan brede sig over andre instansers ansvar. Fri os for Sundhedsstyrelsens formelle krav i den forbindelse. Et slagkraftigt uddannelsesudvalg må sikre, at KBU først er i mål, når Lægeforeningens kriterier er opfyldt vedvarende.

INTERESSEKONFLIKTER: Carsten Stengaard fungerer som lægelig facilitator ved de obligatoriske lærings- og vejledningskurser i Videreuddannelsesregion Nord.

> Svar:

Kære Carsten Stengaard, vi har i Yngre Læger ikke et lavt ambitionsniveau og vil aldrig få det.

Du bestrider kvaliteten af KBU-enqueten, og det forholder vi os naturligvis konstruktivt til.

Der er ingen tvivl om, at vi alle steder påpeger vigtigheden af at kvaliteten er i top, hvorfor vi også løbende har kontakt til Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, hvor både de formelle og de kvalitative krav diskuteres. Derudover har Yngre Læger etableret sig uddannelsespolitisk med sparring fra alle de regionale videreuddannelsesråd for derved ligeledes at påvirke processen optimalt for blandt andet KBU-lægerne. Vi er således i en fortsat udvikling for at ændre kulturen i den lægelige videreuddannelse, og som dette års inspektorårsmøde vidner om, kommer vi hele tiden nærmere målet.

Ud over at undersøge de formelle krav i KBU-enqueten har vi jo også forsøgt at spørge til kvaliteten med bl.a.: »I hvor grad synes du selv, at du har opnået kompetencen?«, »Har uddannelsen helt overordnet fungeret tilfredsstillende?«, »Synes du målene dækker det, som der er behov for?« og »Har tilegnelsen/læringen af kompetencerne fungeret på en tilfredsstillende måde?«. Disse spørgsmål er jo direkte adresseret KBU-lægen vedrørende dennes opfattelse af kvaliteten.

Men jeg er enig i, at det ikke er afgørende, om de formelle krav overholdes, hvis ikke de kvalitative krav følger med. En forudsætning for kvalitet er dog, at de formelt er der. Der er p.t. ikke nogen indholdsmæssige krav, ligesom der ikke er krav om uddannelse af vejledere. Dette finder vi svært problematisk, da der jo er udviklet såvel kurser for vejledere som velegnede medicinske pædagogiske redskaber. Der skal derfor ikke herske nogen tvivl om, at vi fremadrettet fortsat vil forsøge at få regionerne til at overholde både deres formelle og deres indholdsmæssige ansvar.

Angående arbejdsmiljømæssige konsekvenser af KBU-forløb vil jeg lige pointere, at der jo naturligvis som minimum er det samme antal læger til rådighed i dag, som da den »gamle« turnusordning eksisterede. Samtidig medfører sammenlægninger i det offentlige sundhedsvæsen, at der bliver færre, men større afdelinger og enheder.

Introduktionen af KBU har imidlertid medført, at man må tænke anderledes for at skabe det optimale læringsrum for alle læger og dermed gennemtænke arbejdstilrettelæggelse og arbejdsgange. Dette ledelsesmæssige ansvar over for vores kollegaer er ikke blevet løftet til fulde, så man kan sige, at indførelsen af KBU har illustreret, at vi som yngre læger ikke kan være tjent med at gå som forvagtsslaver år efter år, men har krav på videreuddannelse i hele vores uspecialiserede lægeliv, hvilket Yngre Læger fortsat vil kæmpe for.

♠ Formand for Team Uddannelse i Yngre Læger (Yngre Lægers uddannelsespolitiske udvalg) og medlem af Lægeforeningens bestyrelse Lars Riber E-mail: larspeterriber@gmail.com