Speciale i akutmedicin?

I Ugeskrift for Læger anfører Christian Skjærbæk, at en række akutrelevante specialer støtter oprettelsen af et speciale i akutmedicin [^1].

Som tidligere anført har DASAIM – inden DASEMs rapport kom frem – været positivt indstillet over for oprettelsen af et akutmedicinsk speciale, men både DASEMs rapport og udkastet til målbeskrivelse for en speciallægeuddannelse har fået os til at sætte spørgsmålstegn ved det fornuftige i dette.

Christian Skjærbæk anfører, at enigheden fra specialerne overordnet er ”evnen til at kunne samarbejde – ind i sygehuset og ud af sygehuset: ud til primærsektoren og ud til kommunerne” og ”at få vendt mange patienter i døren og sende de øvrige hurtigt til den rette behandling”. Hertil anfører Christian Skjærbæk, at dette er i tråd med DASEMs opfattelse af nogle af nøglefunktionerne, ”om end vi hellere vil tale om hurtig diagnostik og behandlingsmæssig afklaring end at vende patienter i døren”.

Han konkluderer, at vi trods alt ikke er langt fra konsensus! Vi er ikke enige.

DASEMs skrivelser og udtalelser efterlader det indtryk, at de arbejder målrettet for at indføre et bredt curriculum i stil med det europæiske, som favner meget bredt og indeholder mange specialespecifikke behandlingsprocedurer. Det springende punkt i accepten af et speciale i akutmedicin er netop – efter DASAIMs opfattelse – at en akutmediciner skal være den flowmaster, der sikrer, at patienterne havner i de rette specialers hænder i stedet for at give sig i kast med behandlinger, der naturligt hører til i kirurgiske eller medicinske grenspecialer eller kræver anæstesiologisk specialviden.

I hele debatten skal man holde sig for øje, at patienterne skal behandles på bedste måde under hensyntagen til kvalitet og patientsikkerhed. Dette sikres ved, at man har et rimeligt volumen af patienter, og at man kan vedligeholde sine kompetencer. DASAIM vil fastholde, at dette ikke opnås i en akutmodtagelse, hvis man mener, at man skal kunne favne det hele.

DASAIM fastholder således, at vi ikke kan bakke op om et speciale, der lægger op til overtagelse af specialespecifikke kernekompetencer, da det ikke vil være den bedste og sikreste måde at dække de akutte patienters behov.