Specialeselskabet definerer målet

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Karin Garde rejser i sin kronik [1] en meget væsentlig problemstilling om inddragelse af kønsforskelle i de sygdomskomplekser, hvis diagnostik og behandling indgår i den psykiatriske speciallægeuddannelse. Karin Garde er af den opfattelse, at kønsneutraliteten er blevet dominerende både i nyere lærebøger og især i den lægelige videreuddannelse, og at der er almindelig berøringsangst over for at inddrage dette i diagnostik og behandling.

Sundhedsstyrelsen har det formelle ansvar for speciallægeuddannelsen, men med hensyn til det faglige indhold i målbeskrivelserne og indholdet i de teoretiske kurser bygger dette ansvar fuldt ud på de videnskabelige selskabers beskrivelse af kompetencer og kursusindhold - da den faglige viden og ekspertise findes her. De beskrevne kompetencer, der skal opnås og godkendes i en speciallægeuddannelse, er kun en del af speciallægens samlede kompetenceprofil, og megen viden og mange færdigheder opnås parallelt med de beskrevne kompetencer i samspillet mellem uddannelsen og det daglige arbejde på de kliniske afdelinger.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse fuld tillid til, at speciallægeuddannelsen i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri - der hvor den foregår - varetages på en nuanceret og afvejet måde, med inddragelse af sociologiske og demografiske data, hvor det er relevant og baseret på evidens. Evidens kan i den forbindelse være resultaterne af valide epidemiologiske studier, hvor blandt andet køn er inddraget som variabel eller konfounder.

Sundhedsstyrelsen er altid villig til at ændre mål for speciallægeuddannelsen eller kursusrækken i de enkelte specialer, når dette anbefales af det pågældende videnskabelige selskab. Styrelsen må som udgangspunkt gå ud fra, at disse forslag til revision af mål og kurser er fagligt velbegrundede og bygger på dialog mellem selskabet og fagets udøvere. Så det er der, Karin Gardes mange gode argumenter skal stå sin prøve.