Sprog til salg Lund J.

Det hænder, om end sjældent, at man læser en bog, som uden henvendelser fra forfatteren, forlaget eller en redaktion udløser fødslen af en anmeldelse. Det skete for denne anmelder ved læsning af Jørn Lunds bog, med den dobbelttydige titel »Sprog til salg«. På baggrund af forfatterens store sproglige erfaring og musikalitet gennemgår den, hvordan blandingen af salgsfremmende og selvbefordrende brug af ord og vendinger gør både forfatterne og brugerne åndeligt fattigere, uanset bundlinjernes senere farve. Men er det ikke kun et problem for erhvervslivet, reklamebranchen og medierne? Og hvad har det med lægers arbejde og sproglige vaner at gøre? Svaret på det første spørgsmål er ifølge anmelderen et klart nej, og til det andet et lige så indlysende klart »Det har det«, et svar som kræver en nuanceret uddybning: Lægers vigtigste værktøjer er hverken stetoskop, kniv, saks eller den megen teknik, som med stor nytte står til vores rådighed i dag. Det er fortsat sproget som analytisk nøgle til beskrivelse af patienters symptomer og livsomstændigheder for at kunne stille korrekte diagnoser og vælge velmotiverede behandlinger. Og det er også sproget, som sætter os i stand til at forme de »ordnede optegnelser« i patientjournaler, som loven foreskriver, muliggør forståelige budskaber i videnskabelige artikler, bestemmer kvaliteten af attesteringer, patient- og pårørendesamtaler samt graduat og postgraduat undervisning. Derfor er Jørn Lunds bog også for læger et multivalent vaccinationstilbud. Kapitlerne er korte uden løftede pegefingre, og rummer en befriende humor. Alene undertitler som »Drengerøve og tøser«, »Det devaluerede kram« (ikke isen- men kontakt-), »Bump på kommunikationsvejen«, »Oplæsning og speak« o.m.a. får én til at fortsætte læsningen ud over de planlagte opdelinger.

Mit råd er, at bogen i lægehuse, institutter og afdelinger bør benyttes til intern, gensidig undervisning. Gengiv f.eks. 15-20 af bogens eksempler, evt. suppleret med egne fra journal- og artikelkilder, og lad gruppen byde på stil- og ordvalgsalternativer ved en intern konference. Hvis deltagerne herved mærker symptomer på »det lingvistiske syndrom«, vil interessen for yderligere forebyggelse øges.

Anmelderens livslange interesse for lægeligt sprog har været medbragt til andre gøremål, f.eks. som formand for ÆldreForum, hvor den er demonstreret i efterfølgende digt fra Årsberetning 2004:


Det er synd for ordene

Jeg har sommetider ondt af ordene.

Hvad skal de ikke lægge mening til.

Alle ta’r for sig

af de altid åbne ordlagre.

Aldrig lyder det, at et ord er udgået (men er i restordre)

eller at et ord er for dyrt

(five dollar-ordet er for længst blevet inflationens bytte).

Ord er værgeløse.

Var de forældreløse børn

eller herreløse hunde

ville behjertede mennesker komme til hjælp.

Men et ord anbragt i kold familiepleje,

sammen med andre ord, det intet har til fælles med

skal ikke vente hjælp fra hverken sociale myndigheder

eller kulturelle formyndere.

Måske skulle man starte Foreningen til Ordenes Beskyttelse,

der kunne sørge for, at mishandlede ord blev afhentet

til ophold i verbale krisecentre.


København: Gads Forlag, 2005.

102 sider. Pris: 139 kr.

ISBN 87-12-04215-3


Professor Povl Riis