Stamceller og etik - bør lovgivning baseres på religiøse holdninger?

Embryonale stamceller og brugen af disse til forskningsformål er i dette forår til debat, da Folketinget skal tage stilling til en ny lovgivning på området. I Ugeskrift for Læger nr. 9, 2003 blev debatten skitseret i en række artikler og en leder.

Det kan imidlertid undre, hvorfor befrugtede æg skal være genstand for en så omfattende etisk debat. Hvis man ud fra en religiøs holdning har den opfattelse, at et befrugtet æg er at betragte som et menneske, er det forståeligt, at man får problemer med brugen af befrugtede æg i forskningsøjemed, ligesom man må have problemer med den frie abort og de tiloversblevne befrugtede æg fra fertilitetsbehandlinger. Men vi andre har vanskeligt ved at få øje på, hvorfor anvendelse af stamceller til forskning er forbundet med »en hel række af meget tunge etiske problemer«. Os bekendt er der da heller ikke fremsat nogen egentlig argumentation herfor. Tilsyneladende accepteres det som et dogme, at befrugtede æg har krav på beskyttelse.

Det er her på sin plads at gøre opmærksom på den iøjnefaldende diskrepans imellem det faktum, at brugen af spiral accepteres, med det resultat at befrugtede æg går til grunde, mens det tilsyneladende findes problematisk, at befrugtede æg går til grunde som følge af forskning i stamceller. De fraktioner, som nu argumenterer for en særlig beskyttelse af de befrugtede æg, har ikke på tilsvarende vis argumenteret for en særlig beskyttelse af de befrugtede æg, som går til grunde ved brugen af spiral.

Tilsyneladende er der blandt forskere inden for stamcelleområdet konsensus om, at kunne man anvende stamceller udtaget fra voksne individer til de samme formål, var det ud fra en etisk betragtning ønskeligt frem for at anvende befrugtede æg. Dette synspunkt blev fremsat på høringen om stamceller på Christiansborg. En umiddelbar tanke i den forbindelse er, at stamcelleforskere, som måske føler sig på gyngende grund i etiske diskussioner, ganske enkelt ikke tør indtage det ædruelige synspunkt, at et tidligt embryon er en samling celler, som derfor ikke bør omfattes af andre regler end dem, der i forvejen gælder for håndtering af væv. Det ville nemlig være med fare for at fremstå som kyniske forskere, eftersom de, der ønsker at begrænse stamcelleforskningen, tilsyneladende har haft held med at tage patent på de »humanistiske« synspunkter - til trods for at disse synspunkter fratager alvorligt syge mennesker et potentiale for behandling. Det ville være befriende, om der var nogle af disse forskere og politikere, som ville tage bladet fra munden i stedet for ukritisk at acceptere dogmet om, at befrugtede æg har krav på beskyttelse.

At et kommende forældrepar tillægger det befrugtede æg en væsentlig betydning og status er der intet underligt i, da man i den situation netop forestiller sig alt, hvad dette æg med tiden kan udvikle sig til. Herfra kan man dog ikke logisk slutte, at et befrugtet æg, som ikke er genstand for alle disse drømme og forestillinger, har nogen særlig status. Hvis mange intuitivt føler, at befrugtede æg er noget, der skal beskyttes, udspringer det sandsynligvis af ovennævnte situation. Det ville naturligvis være ganske uhørt, hvis forskere imod parrets vilje kunne udtage eller beslaglægge et befrugtet æg, som parret havde forestillet sig skulle blive til et barn.

Præcis hvor en grænse skal sættes med hensyn til, hvornår et foster skal beskyttes er ikke nogen enkel sag. Det må bero på overvejelser såsom: Hvornår kan et foster føle smerte? Hvornår opstår der en form for bevidsthed? Sådanne spørgsmål er relevante i forbindelse med at fastsætte grænsen for den frie abort, men ikke i forbindelse med befrugtede æg, som endnu ikke viser tegn på celledifferentiering.

Det kan således ud fra et etisk synspunkt undre, at så mange kræfter og ressourcer bruges på at diskutere et bestemt aspekt af en ny teknologi, når det ikke er spor indlysende, at dette aspekt har status af et etisk problem. Endelig vil vi påpege, at en lovgivning på området, som er religiøst baseret, er uforenelig med de grundlæggende værdier for et pluralistisk, demokratisk samfund.