Skip to main content

Start med opgaverne

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen

4. nov. 2005
3 min.

Sundhedsområdet har om noget haft en afgørende betydning for, at vi i dag står over for at træffe beslutning om en ny offentlig struktur i Danmark. Der er bred enighed om, at den regionale sundhedsopgave skal løftes af færre og større enheder.

I den forbindelse har blandt andre Lægeforeningen været på banen med beskeden om ikke at adskille de sundhedsopgaver, der i dag er samlet i amterne. Jeg har også noteret mig, at Lægeforeningen har meldt ud, at man vil koncentrere sig om at fylde de kommende rammer ud, frem for at deltage i de forskellige tallege om kommune- og regionsstørrelser.

Jeg er meget enig i, at det er mere interessant lige nu at diskutere de opgaver, som rammerne efterfølgende skal tilpasses.

For egentligt er der nok at diskutere. Regeringen har siden vi tiltrådte sat sundhedsvæsnet højt på dagsordnen. Det er lykkedes at knække ventelistekurven, hvilket har givet os mulighed for at fokusere yderligere på andre områder som kvalitet og patientforløb - områder, hvor en hensigtsmæssig, klar og gennemskuelig opgavefordeling er afgørende for et godt resultat.

Gråzonerne forsvinder jo ikke med ét slag, alene fordi der bliver færre sygehusregioner. En forudsætning for at minimere gråzonerne er, at vi skaber en mere hensigtsmæssig fordeling af opgaverne mellem de forskellige niveauer. Og at vi får en arbejdsdeling, der også rummer forudsætningerne for en effektiv og hensigtsmæssig håndtering af borgerne, når de bevæger sig mellem kommune og amt og mellem social- og sundhedsvæsen.

Vi har allerede sat gode initiativer i gang for at sikre mere kvalitet, større patientsikkerhed og bedre forløb for patienterne, så de oplever en højere grad af tryghed. Regeringen har bl.a. spillet ud med et nyt indberetningssystem for fejl og utilsigtede hændelser, faste kontaktpersoner og patientkontorer i alle amter. Meget er i gang, men der er fortsat meget at gøre for bl.a. de ældre medicinske patienter og de kronisk syge. De ældre medicinske patienter har ikke - som nogle hævder - været nedprioriteret. Men de kræver en særlig opmærksomhed pga. de komplekse forløb og behovet for koordination mellem forskellige systemer.

Det er efter min opfattelse helt naturligt at inddrage sådanne problemstillinger i overvejelserne om en ny struktur, fordi det handler om hvordan vi kan skabe de bedste forudsætninger for arbejdet med kvalitet, styrkelse af patientsikkerhed og optimering af patientforløb. Det hører jeg gerne nogle bud på fra de mennesker, herunder lægerne, som har fingrene på pulsen.

Så længe der ikke er truffet en egentlig politisk beslutning, er det nu vi har muligheden for at tænke ud over de eksisterende rammer. Vi har kort sagt chancen for at ændre på de forudsætninger, som vi normalt ikke kan gøre noget ved. Lad os derfor hjælpe hinanden med at udnytte den.