Den ny overenskomst er så fundamentalt et brud på rollen som selvstændigt praktiserende læge, at vi i tilfælde af et ja ved urafstemningen bør overveje at samle modstanderne uden for PLO og selv forhandle med regionerne, skriver debattøren, der er praktiserende læge
Den ny overenskomst er så fundamentalt et brud på rollen som selvstændigt praktiserende læge, at vi i tilfælde af et ja ved urafstemningen bør overveje at samle modstanderne uden for PLO og selv forhandle med regionerne – eller simpelthen tage chancen og stå udenfor. Det må også i Danmark være muligt at skabe private klinikker, som i kraft af service og dygtighed kan konkurrere med de offentlige klinikker – ligesom det findes i England. Klart, det vil blive svært i starten, men jeg har regnet på det, og det kan løbe rundt i fællesskab måske med et vikariat i Sverige i ny og næ – og jeg vil hellere nøjes med 200 kroner i egenbetaling fra færre patienter og mindre personale end indordne mig under en kvælende overenskomst, hvor al rimelighed er sat overstyr og kontrol skal dominere min hverdag. Jeg ønsker følgelig heller ikke at indordne mig under offentlig akkreditering, da jeg vil have lov at forblive over standard.
Det bliver tiltagende vanskeligt at se fællesskab med kolleger, der tilsyneladende har et nærmest hobbyagtigt forhold til deres praksis, hvor de tilsyneladende bare skal hygge sig, og økonomiske overvejelser er uvedkommende, mens ægtefællen sikkert trækker lønnen hjem – ja undskyld sådan virker det altså.
Jeg er blevet praktiserende læge, fordi her var frihed og plads til eget initiativ såvel fagligt som økonomisk. Ikke fordi jeg ikke ville forske, ikke fordi jeg ikke havde topkarakter og ambitioner, men fordi jeg både er mediciner og kirurg, og fordi jeg gerne ville skabe mig en hverdag med stor egen indflydelse og fokusering på de specialer jeg synes bedst om. Det er ikke muligt med den ny overenskomst.
Bestyrelsen anbefaler at stemme ja, siges det, men det er sandhed med modifikationer. Ved netop afholdte stormøde i Brøndby den 17. marts kom det frem, at mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i hjertet var imod overenskomsten, men havde valgt at anbefale af hensyn til formanden – så er et flertal altså imod i hjertet. Formanden og forhandlingsudvalget går selvfølgelig ind for den overenskomst ,de selv har forhandlet, men derudover er nærmest resten af bestyrelsen imod. Gak ud gør ligeså – stem nej.
