Content area

|

Større fordel ved at få patienten i den rigtige seng fra starten fremfor hurtigt udvisiteret

Overlæge på Holbæk Sygehus replicerer på klumme om afdelingen for almindeligheder, skrevet af lægefaglig direktør på samme sygehus, Dan Brun Petersen.
Illustration: Lars-Ole Nejstgaard
Forfatter(e)
Kim Engfred, overlæge, Ortopædkirurgisk Afdeling Holbæk Sygehus

På Holbæk Sygehus har vi ingen afdeling for almindeligheder. I stedet har vi en række diagnoser, som ikke er specialespecifikke og derfor kan indlægges på alle afdelinger. Det er vel disse patienter Dan Brun Petersen (DBP) tænker på i sit debatindlæg i Ugeskrift for Læger i marts. Det er netop diagnoser som pneumoni, UVI, dehydratio, delir, obstipatio. Der er ikke andet end A-diagnosen til af definere disse patienter, men som DBP også lægger op til med sit eksempel, er der ingen i dagens Danmark, der indlægges med en ukompliceret pneumoni, UVI etc. Det er derfor patienter med B-diagnoser som diabetes, KOL, cancer, alkoholmisbrug og ikke sjældent flere alvorlige B-diagnoser. De får ofte ganske mange medikamenter. Det er altså komplicerede og skrøbelige patienter, og man må derfor give Dan Brun Petersen ret i de forudsætninger, der nævnes for at en sådan afdeling for almindeligheder skal kunne fungere:

»Det skal i hvert fald være en læge, der godt kan li’ at gå stuegang og ikke har alle mulige andre specialiserede funktioner, der også skal passes«. Og han skriver videre:

»Det kunne også være læger, der først og fremmest har tilstrækkelig erfaring og de nødvendige kompetencer«.

Det er derfor svært ikke at stille sig selv (og DBP) flere spørgsmål:

- Hvordan har man på Holbæk fundet på, at disse patienter også kan fordeles på de kirurgiske afdelinger?

- Hvorfor er der ikke lavet en algoritme, der sikrer, at de mest skrøbelige trods alt, havner på en afdeling med de nævnte kompetencer? Hovedopgaven må jo være at få patienten behandlet bedst muligt.

- Hvorfor er der ikke sikret et backupsystem til at tage hånd om dem, der alligevel vælter, eller kræver yderligere udredning?

I øvrigt tager vi på ortopædkirurgisk afdeling os også af almindeligheder f.eks. hoftenære frakturer og distale radiusfrakturer. Det er mere end 16.000 patienter, der rammes af en af de nævnte frakturer, og de må derfor siges at være ganske almindelige. Man må dog ikke forveksle det almindelige med det simple! Man (inkl. patienten) vinder mere ved at få patienten i den rigtige seng fra starten, end ved hurtigt at få dem visiteret ud.

Svar:

Dan Brun Petersen, lægefaglig vicedirektør, Holbæk Sygehus

Overlæge Kim Engfred stiller nogle gode spørgsmål. Ikke bare til mig som lægefaglig vicedirektør og klummeskribent, men til os alle sammen. Jeg har på ingen måde alle svar, men til gengæld har jeg flere spørgsmål.

Kim og jeg taler selvfølgelig sammen hjemme på sygehuset, så her kommer lidt mere generelle overvejelser. Aftaler om visitation laves næsten altid lokalt, på Holbæk i vores såkaldte Akutforum, og derudover forsøger vi at ha’ en åben dialog i vores Speciallægeråd. Men burde vi snakke endnu mere sammen? Måske endda skændes lidt mere? Selvfølgelig ikke for at blive uvenner, men for at få vendt og drejet problemerne og for at finde de rigtige løsninger.

Min oplevelse er, at alle ønsker det bedste for patienterne. Men at vi somme tider ikke er enige om, hvad der reelt er bedst for den enkelte patient i den konkrete situation. Og hvem der har bedst mulighed for at levere det.

Er det f.eks. bedre at ligge som nr. syv på gangen på en underbemandet medicinsk afdeling frem for at ligge på en stue på et ikkemedicinsk afsnit, hvor der trods alt er kompetent personale i nærheden?

En patient på et ikkemedicinsk afsnit kan få f.eks. pneumoni eller obstipation som komplikation, men kan heldigvis få behandling i afsnittet uden at blive flyttet. Hvis samme problem er den primære indlæggelsesårsag hos en anden patient – er det så forsvarligt at indlægge patienten direkte i dét afsnit?

Uanset hvad vil det somme tider ske, at nogle patienter »vælter« eller viser sig at fejle noget andet end først antaget. Hvordan sikrer vi så god, tværfaglig udredning, hvis patienten ikke ligefrem skal på intensiv og ikke skal flyttes rundt mellem to-tre afdelinger, der kunne være relevante? Måske skal vi ha’ røde akutkald på sengeafsnittene, så alle relevante parter kaldes sammen om patienten og træffer en fælles beslutning?

Man kommer heller ikke uden om spørgsmålet: Hvad er egentlig en medicinsk patient? De fleste af vores medicinske læger og sygeplejersker behandler gerne og godt patienter med uspecifikke tilstande. Men derudover er de jo specialister i noget mere, f.eks. kardiologi eller reumatologi, og derfor vil og skal de naturligvis også tilse de patienter, der har behov for den mere specialiserede ekspertise. Derfor er der brug for nogle (flere), der kan og vil behandle det almindelige.

Det er meget få patienter, der behøver indlæggelse på sygehus, som fejler noget simpelt. Men langt de fleste fejler noget almindeligt. Den »almindelige patient« er statistisk set en ældre medborger, pr. definition mere eller mindre skrøbelig og i risiko for forskellige sygdomme (erkendte eller ikke erkendte). Altså ofte med mange B-diagnoser og medikamenter. Det gælder særligt patienter med hoftenære eller distale antebrachium frakturer. Og derfor er jeg både tryg ved og taknemmelig for, at vores ortopædkirurger ikke bare er dygtige til at operere frakturerne, men til at behandle hele patienten.

Spørgsmålene indikerer, at vi endnu ikke har fundet den helt rigtige løsning på Holbæk Sygehus. Men vi insisterer på at blive ved med at lede.

Blad nummer: 

Reference

  1. Dan Brun Petersen: Afdelingen for Almindeligheder, Ugeskrift for Læger 7, 2022

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar