Skip to main content

Stress - nu også for læger?

Overlæge Johan Hviid Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Medicinsk Center, Regionshospitalet Herning. E-mail: jha_hviid@mail.dk

2. mar. 2007
3 min.

Et spøgelse går gennem Danmark - stressspøgelset. I aviserne læser vi dagligt om dette spøgelse, som 430.000 danskere endog har som kronisk følgesvend [1]. Den ene dag er det skolelærere, den næste dag sygeplejersker, den tredje dag programmører, ingeniører, pædagoger, ledere osv., som er ramt af dette spøgelse. Ingen ved rigtig, hvad det er for noget med stressspøgelset; for nogle er det travlhed - for andre sygdom og død, og i landets selvbestaltede stressmagasin dagbladet Politiken tales der om »Stress - en snigende dræber« [2]. Alle vedkender sig at kende til spøgelset, og en af landets mest velbjergede og vellønnede grupper er nu også ramt - os selv - lægerne er blevet ofre.

»I samarbejde med Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger gennemfører DR Nyheder i øjeblikket en rundspørge blandt landets hospitalslæger om stressniveuaet i denne faggruppe«. Dette var indledningen til et elektronisk spørgeskema, som jeg og andre læger modtog i december måned. I ledsagebrevet til skemaet fortælles oplysende om en svensk undersøgelse (upubliceret), som har vist »et meget højt stressniveau, som medfører, at adskillige svenske læger føler sig udbrændte«. Så ved respondenterne da, hvad det handler om, hvilket sædvanligvis ikke er god latin i spørgeskemaundersøgelser. Men det her handler vist hverken om god latin eller bare latin i øvrigt. Herefter følger en række ledende spørgsmål, hvor ordet stress indgår i ordlyden af mange spørgsmål uden nogen definition, begrebsafklaring eller lignende, blot som et spøgelse. Man får da også svar, som man spørger.

Allerede nytårsdag kan man på DR's hjemmeside se en række opsigtsvækkende resultater: 50 procent af lægerne føler sig altid eller ofte stressede, og for proportionernes skyld nævnes, at det blot gælder for ti procent af de generelle lønmodtagere. Et tal, som stammer fra en anden kontekst, og der er ikke spurgt andre end læger i denne konkrete undersøgelse. Hvad betyder det så? Mener de adspurgte læger, at de har travlt altid eller ofte, eller er de udsat for en patogen eksponering, som er en snigende dræber? Jeg ville være mere bekymret, hvis lægerne havde svaret sjældent eller næsten aldrig/aldrig, for så var de vel næppe i arbejde som læger. Stress som en snigende dræber er en udokumenteret påstand fra mediernes og klakørernes verden. At yngre læger og speciallægerne stiller op i dette kor, er langt, langt ude.

Fakta er, at vi danskere sammen med en række andre rige lande har fået lagt 2-3 måneder for hvert år til vores gennemsnitlige levetid i de sidste 160 år. En lang lineær stigning, som ingen ved, hvornår stopper [3], og at stressspøgelset skulle have nogen indvirkning på dette, kender jeg ingen doku-mentation for. Det er velkendt, at objektive indikatorer for helbred er forbedret betydeligt, samtidig med at befolkningens klager over symptomer er vokset, et forhold som Barsky i 1988 benævnte som »The paradox of health« [4]. Der er mange bud på en forklaring på dette, men jeg er tilhænger af det synspunkt, at vi næppe har nogen epidemi af stress, men vi har en ændring af menneskers identitet, deres selvforståelse og deres begreber om arbejdet [5].

I dag har vi derimod en viden om, at de dårligst stillede i vores samfund (og i eklatant omfang i den fattige verden), de fattigste, dem uden arbejde, de kronisk syge, dem i flygtningelejrene o.a. dør tidligere, kald det stress eller ej, og måske var det en god ide, hvis vi som læger, herunder vores organisationer, satte denne skamplet på dagordenen i stedet for at stille os op i køen som nye ofre for spøgelset stress.


Referencer

  1. Ekstra Bladet, 5. november 2006.
  2. Politiken, 7. januar 2007.
  3. Oeppen J, Vaupel JW. Broken limits to life expectancy. Science 2002;296:1029-31.
  4. Barsky A. The paradox of health. N Engl J Med 1988;318:414-8.
  5. Sennett R. Det fleksible menneske. Højbjerg: Hovedland, 1999.