Skip to main content

Subklinisk hypotyroidisme

Overlæge Bent Carsten Kirkegaard, Endokrinologisk Klinik E0652, Hillerød Sygehus. E-mail: caki@fa.dk

16. okt. 2006
2 min.

Forfatterne til ovenstående statusartikel i Ugeskrift for Læger (2006;168:3113-6) skal have tak for, at de har taget fat på et hyppigt og vanskeligt problem, nemlig om subklinisk hypotyroidisme (SH) overhovedet skal behandles.

Problemet er ikke blot de sparsomme symptomer, men også den ofte manglende evidens for en gavnlig effekt af at normalisere S-TSH. Dertil kommer bekymringen for en eventuel hypertyroidisme pga. overbehandling.

Det er derfor ikke overraskende, at forfatterne ikke drager en egentlig konklusion, men i stedet må ty til en holdning. Denne holdning er, at nogle grupper med SH skal behandles, mens andre blot skal observeres. Dette forekommer ulogisk og vil formentlig også være vanskeligt at huske for den læge, som ikke dagligt har med tyroideapatienter at gøre. Desuden indebærer denne politik en risiko for, at kontrollen af de patienter, som blot skal observeres, bliver glemt. Hvis sygdommen progredierer, indebærer det, især for de ældre, en risiko for, at den bliver overset, idet mange af symptomerne på hypotyroidisme kan forveksles med almindelig alderdomssvækkelse. De ældre risikerer derfor at blive unddraget relevant behandling.

Min holdning, som ikke er bedre begrundet, men mere pragmatisk, er derfor, at alle patienter, som har forhøjet S-TSH målt med få måneders mellemrum, bør sættes i behandling med tyroksin. En undtagelse herfra er selvfølgelig de tilfælde, hvor forhøjelsen af S-TSH skyldes overbehandling med antityroide stoffer eller de meget sjældne TSH-producerende hypofysetumorer.

Denne politik har vi den sidste halve snes år fulgt på Hillerød Sygehus. S-TSH bliver kontrolleret en gang om året. I praksis ville man nok foretrække en kontrol hvert andet år i forbindelse med receptfornyelse. En tværsnitsundersøgelse (upubliceret) har vist, at kun 6% af patienterne i dette regi bliver overbehandlet, altså væsentlig mindre end de 20%, der er nævnt i statusartiklen, og kun for en periode på ca. 1 år.

Denne aktive holdning sikrer, at alle bliver behandlet. Omkostningen er, at ca. 6% af patienterne bliver kortvarigt overbehandlet. Dertil kommer udgiften til Eltroxin, ca. 250 kr. årligt. Udgifterne til kontrol af S-TSH er de samme som ved den mere afventende holdning. Til gengæld sparer man et ukendt antal patienter for at blive manifest hypotyroide.