Skip to main content

Sundhedsbehandling af asylansøgere. Svar fra Udlændingestyrelsen

Kontorchef Annedorte Elklit, Udlændingestyrelsen. E-mail: ael@udlst.dk

31. okt. 2005
2 min.

I Ugeskrift for Læger nr. 20 af 16. maj 2005 anføres en række misforståelser om Udlændingestyrelsens sagsbehandling, som styrelsen finder, kalder på en kommentar.

Sagsbehandlingstiden i Udlændingestyrelsen er ikke meget lang

Det anføres i Ugeskriftet, at Udlændingestyrelsen har meget lange sagsbehandlingstider. Det har styrelsen ikke. Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2004 i asylsager var 95 dage.

Dette svarer dog ikke til den tid, som asylansøgere i gennemsnit opholder sig i Danmark, idet hovedparten af asylansøgerne efter endeligt afslag på asyl ikke medvirker til udsendelse af landet, hvilket forlænger opholdstiden væsentligt.

Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2004 i sundhedssager var 23 dage.

Hovedparten af alle sundhedssager godkendes

Det anføres i Ugeskriftet, at Udlændingestyrelsen »tit« giver afslag på sundhedsbehandling. Dette er ikke korrekt. I 2004 godkendte styrelsen således 86 procent af alle ansøgninger om sundhedsbehandling af asylansøgere.

Afgørelser træffes på oplyst grundlag

Det anføres i Ugeskriftet, at Udlændingestyrelsens sagsbehandling »demonstrerer elementær mangel på indsigt på det sundhedsmæssige område«. Dette er styrelsen ikke enig i.

Efter styrelsens opfattelse er der snarere tale om, at forfatterne til indlægget ikke forstår eller ikke accepterer den grundlæggende rollefordeling, der er mellem den lægefaglige og den juridiske ekspertise. Det er den lægefaglige ekspertise, der stiller diagnosen, mens det er den juridiske ekspertise, der vurderer, om der på det grundlag kan tildeles behandling efter loven. Sagen er nemlig den, at der gælder særlige regler for sundhedsbehandling af asylansøgere, fordi de ikke har opholdstilladelse i Danmark.

Den juridiske vurdering foretages af Udlændingestyrelsens juridiske og administrative medarbejdere i øvrigt efter faglig sparring med styrelsens lægefaglige konsulent.

Herved sikres, at de lægelige oplysninger, som er en nødvendig del af afgørelsesgrundlaget, bliver forstået korrekt af sagsbehandlerne.

Udlændingestyrelsen adskiller sig i denne sammenhæng ikke fra andre offentlige myndigheder, der træffer afgørelser i sager, hvor det er nødvendigt med lægefaglig bistand.

Løbende dialog med sundhedsmyndighederne

Udlændingestyrelsen fastsætter de faglige standarder for sundhedsbetjeningen af asylansøgere i dialog med Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har bl.a. ved brev af 13. januar 2005 tilsluttet sig de faglige standarder for psykiatrisk behandling af asylansøgere.

Forholdene på asylcentrene er endvidere undergivet embedslægeinstitutionens tilsyn - både i forhold til de indkvarterings- og sundhedsmæssige forhold på centrene og i forhold til den enkelte asylansøger.