Sundhedspolitik. Beslutningsgrundlag,beslutningstagen ogbeslutninger isundhedsvæsenet, Pedersen KM.

Forfatteren har samlet fem års forelæsninger, konferenceindlæg og debatindlæg om det danske sundhedsvæsens dagligdag, nutid og fremtid med fokus på beslutningsprocesser og deres baggrund. Det er blevet til en »heavy« på 616 siders småtskrevet brødtekst og 843 referencer, foruden en masse fodnoter. Bogen omhandler mange emner, der hver især har interesse for ansatte i sundhedsvæsenet, men det gennemgående tema er nok de begrænsninger, praktikeren har, hvadenten pågældende har en faglig eller politisk tilgang, eller når det gælder beslutninger af overordnet sundhedspolitisk karakter. Dette i modsætning til sundhedsøkonomens teoretiske og noget lettere tilgang til beslutningsprocessen. Som citeret i bogen har Daniel Andersen for år tilbage udtrykt, at »forskellene imellem vurderingerne kan nok i nogen grad henføres til økonomers og lægers position i det felt, der ligger imellem overordnet planlægning på den ene side og mennesker af kød og blod på den anden side. Hvor økonomer tænker abstrakt i store enheder som for eksempel befolkningsgrupper og med gennemsnitsværdier som målestok, tvinges læger til at arbejde konkret med mennesker, som de ser og taler med«.

Det er derfor helt relevant, at bogen i dette tilfælde både anmeldes lægefagligt og af en sundhedsøkonom.

Bogen beskæftiger sig som anført med mange facetter af sundhedspolitik. Fra et aktuelt indlæg om behovet for strukturændringer i sundhedsvæsenet, over kapitler om den langsommelige proces det er at udvikle en national strategi for kvalitetsudvikling, til en stor sektion om prioritering på nationalt plan sammenlignet med relevante eksempler fra udlandet. I det hele taget masser af gode kapitler, som taget hver især kan bidrage til at klæde enhver sundhedsfaglig person på i debatten.

Meget illustrativ er anvendelsen af såkaldte cases. Forfatteren bruger eksemplerne til at underbygge hovedtesen om den faglige rådgivnings svagheder. For at trække et par eksempler frem nævnes beslutningsprocessen omkring den funktionsbærende enhed og levertransplantationscenter-strukturen. Hvis man har en smule baggrundsviden, bliver det tydeligt, at de illustrerende eksempler anvendes på en sådan måde, at de skal illustrere forfatterens pointe, hvilket jo er helt legitimt. At det så sker på bekostning af nøjagtigheden og »den fulde sandhed« er en anden sag. Dette dog ikke være sagt for at underkende bogens væsentlighed, men det understreger nok til en vis grad samfundsvidenskabens kulturforskel fra det, man tilstræber i sundhedsvidenskab.

På grund af rimelig aktualitet og den rigt facetterede emnekreds kan man af to grunde anbefale alle sundhedsinstitutioner at anskaffe bogen. Den ene og væsentlige er, at man bliver klogere; den anden at man bliver klogere på, hvordan en sundhedsøkonom ser sundhedsvæsenets udvikling.

Odense: SyddanskUniversitetsforlag,

2005.718 sider.

Pris: 348 kr.

ISBN 87-7838-979-8