Sundhedsreformens kvalitetshysteri

Kære kolleger.

Jeg frygter, at Sundhedsreformen ikke er den rette medicin for sundhedsvæsnet - ambitionen om en levetid i top-10 er væk.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde tilbage i 2009: »Der er ingen grund til, at vi i Danmark ikke skulle kunne leve lige så længe som f.eks. svenskerne og nordmændene«. Chefen udtænkte en skidegod 2020-plan, så den danske levetid ville blive blandt de ti højeste i verden [1]. Står vi efter ti års indsats ved målstregen, og vil det lykkes?

I 2009 var den danske levetid ifølge OECD på en 25.-plads i verden. Foran Costa Rica, men ringere end Slovenien. Seneste opgørelse fra 2016 viser en fremgang for dansk levetid og et avancement til 23.-pladsen, mens Sverige fastholder placeringen i perioden i topti [2].

Vi er alle i livet på livstid, og det er vores arbejde som læger at sørge for, at det ikke går galt før højest nødvendigt. Antallet af obduktioner i Danmark er reduceret, så det nu er i under 5% af tilfældene, at der gives en endelig tilbagemelding om behandlingskvaliteten [3].

Nu er regeringens sundhedsreform lanceret, og den kan muligvis bringe dansk levetid det sidste stykke, så målet opnås i 2020. Sundhedsreformen bruger ordet »kvalitet« 275 antal gange, men der er ikke længere en konkret ambition om en levetid i topti. Spædbarnsoverlevelsen eller kvalitetssikring med obduktioner er ikke nævnt [4].

Når svenskerne fastholder en bedre placering, er en del af forklaringen en højere spædbarnsoverlevelse. Det går hyppigere galt fra starten i Danmark. For 2014 svarer den ringere rate af spædbarnsoverlevelse til, at 103 ikke holdt etårsfødselsdag i Danmark [5].

Når vi sætter et barn bag rattet i Tivolis veteranbiler, er det med tryg vished om, at det vil blive en god tur. Rattet er afkoblet forhjulene, så ligegyldigt, hvor meget der drejes, vil bilen følge en skinne i vejen.
I psykiatrien kalder man afkoblingen for en dissociation, og tidligere var navnet hysteri. For 100 år siden var der en epidemi af hysteriske lammelser, blindhed og bevægeforstyrrelser i første verdenskrigs skyttegravsrædsler. I den anledning fandt man en mere maskulin betegnelse: granatchok.

Vi kan indimellem være stolte over danske præstationer, som holder over tid. Der har netop været fejring af 50-året for Olsen Banden. I disse historier har Egon altid en storslået vision og en nøje tilrettelagt plan for udførelsen. Egon er uheldigvis omgivet af »hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere …!«. Resultatet er, at uforudsete detaljer får planen til at gå i vasken, og Egon ender ofte bag tremmer.

Jeg vil påstå, at 2020-planen om en levetid i topti er helt urealistisk. Sundhedsreformen har for meget granatchok til at vise en sikker vej til topti. I Danmark går det galt fra starten med spædbarnsoverlevelsen, og i slutningen risikeres, at 95% af de alvorligste fejl bliver begravet. Burde 2020-planen justeres til en 2030-vision med en detaljeret plan for udførelsen?