Sundhedssektorens hule – er der en løve gemt i dig?

Med en parallel til konceptet bag »Løvens hule« vil jeg i dette debatindlæg tage afsæt i mulighederne for den organisatoriske foranderlighed inden for sundhedssektoren.

»Løvens hule« omhandler iværksætteri, som kan udfolde sig på forskellige niveauer og kategorier. Her kan fem løver/investorer indgå et samarbejde med de projekter, de tror kan give dem resultatmæssig gevinst og nytte.

Mange af mine kolleger står ofte med en »god idé« med inspiration til nytænkning og iværksætteri inden for sundhedssektoren. Projekter/idéer, der tager afsæt i fagligheden, forskningen og ikke mindst produktiviteten i den kliniske hverdag. Min fornemmelse er dog, at trods det gode incitament, motivation og drivkraft, der befinder sig hos disse personer, er den primære udfordring selve rammen for at opnå impact eller forandring. Hvordan får jeg formidlet min idé? Hvordan får vi implementeret dette hurtigt og effektivt? Kort sagt: Hvordan får man pitchet den gode idé? Og til hvem?

Hvordan kan vi bringe nyttevirkende projekter tættere på hurtig beslutningstagning og implementering? Kunne man forestille sig, at projekter, der vanligvis kræver involvering af flere parter i forskellige niveauer, i stedet blev vurderet ved et selvstændigt team lokaliseret på hvert sygehus? Et team, der bl.a. assisterer med: 1) analyse af projektets grundlag og de kort- og langsigtede effekter, 2) at kortlægge de strategiske muligheder for at »nå i mål« og 3) samarbejde internt og eksternt og kontakt til potentielle investorer eller stakeholders. Et team, der har beslutningsdygtighed til at indgå samarbejde og »investerer« i projektet på stedet og derved allokerer ressourcer uden for budgetrammen.

For at lykkes med lignende projekter kræver det en vis fleksibilitet og omstillingsparathed i organisationen. Er det »nok« at være læge, eller kræver det tilegnelse af kompetencer uden for normen? Der eksisterer læger, som formår at anvende deres autodidaktiske kvalitet, og andre, som har tillært sig et bredere perspektiv via erfaring og videreuddannelse. Hvordan fastholder vi dem? Og hvordan sikrer vi, at den »vante« lægerolle også får muligheden for at udvikle en afdeling uden at være fastlåst?

Måske vi bør udfordre tilhørsforholdet for disse medarbejdere på en helt anden måde, så vi ikke mister innovative og initiativrige kompetencer. Ved at fokusere på at udvikle kompetencer in-house, minimeres risikoen for, at de går over til privat virksomhed. I stedet er det essentielt at få implementeret en arbejdsgang, der skaber mening og relation for medarbejderen og dennes vision for optimering af patientens forløb. Men en arbejdsgang, som også respekterer behovet for dynamisk omskiftelighed.

»… og af den grund, er jeg inde« (citat fra Løvens hule)