Sundhedsstyrelsen centraliserer magten

Interessekonflikt: Forfatter er honoreret af kommunen for sit PLO-Odense-arbejde.

IRF er reelt nedlagt med indlemmelsen i Sundhedsstyrelsen. Ingen praktiserende læge har forstået hvorfor. Grundene dertil forbliver uklare. IRF har ellers leveret varen. De har leveret medicinalindustriuafhængige vejledninger, som vi har læst og straks rettet ind efter i almen praksis, hvor vi er hurtige til at implementere nye vejledninger. Det har sparet samfundet for millioner, men jeg er aldeles utryg ved kommende vejledninger fra Sundhedsstyrelsen, der nu flere gange har leveret vejledninger, der ikke er til at efterleve i en praktisk hverdag.

Et eksempel er vejledningen om atypiske brystsmerter, ifølge hvilken stort set alle med ubehag og risikofaktorer skal indlægges på hjerteafdeling med alarm 112, hvor lægen med sit kliniske skøn er sat ud af kraft. Vi ser alle hver dag mange med brystsmerteklager, hvor vi med vores lægelige skøn vurderer, at dette ikke er noget hjertetilfælde. Men når vejledningen ikke lader det kliniske skøn indgå, er vi uden værn i tilfælde af en klagesag.

Den nye vejledning om brug af psykologer er endnu et eksempel på en ekstremt detaljeret vejledning omkring vores arbejde som praktiserende læger. Pga. at en undersøgelse viste, at en tredjedel er passende syge til at blive henvist til psykolog, og en tredjedel er for syge, mens en tredjedel ikke er syge nok. Så nu måtte der en ny/anden vejledning til - DSAM har nemlig lavet en. Tallet på en tredjedel svært deprimerede synes måske rystende stort, men alle med indsigt i psykiatri ved, at MDI, som er et selvrapporteringsskema, ikke kan anvendes som selvstændigt diagnostisk værktøj, og at der slet ikke er så stor en andel af svært deprimerede blandt dem, der henvises til psykolog. Men når vi indimellem i ventetiden på psykiater henviser til psykolog, er det udtryk for empati, og vejledningen fra Sundhedsstyrelsen er derfor ikke anvendelig i en praktisk hverdag. Den er virkelighedsfjern og anerkender ikke de massive problematikker, der er omkring psykiatrien i Danmark.

Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen passer heller ikke til vores overenskomst og anerkender ikke, at almen praksis er så billig for samfundet, fordi vi selv bestemmer, hvor vi skal anvende vores tid. Men hvis man ønsker, at vi skal arbejde som i ambulatorier, skal vi være mange flere praktiserende læger i Danmark, og det bør man så snarest tage en snak med sundhedsminister Astrid Krag om. Jeg anerkender selvfølgelig Sundhedsstyrelsens ret og pligt til at gøre opmærksom på særlige problemstillinger, såsom en skærpet opmærksomhed på uspecifikke symptomer ved AKS og en forkert brug af henvisninger til psykologer, men Sundhedsstyrelsen skal være opmærksom på de rammer, som vi arbejder inden for, ellers øges omfanget af unødvendige undersøgelser og henvisninger markant - såkaldt defensiv medicin.

Er det ikke fortsat de videnskabelige selskaber, der skal lave den slags vejledninger? Problemet er, at når vejledninger kommer fra Sundhedsstyrelsen, er vejledningen næsten en lov, og så kan man dømmes for manglende omhu.

Skal Sundhedsstyrelsen ikke arbejde i helikopterplan frem for på gulvet i den enkelte klinik?

> Svar:

Overlæge, enhedschef, Sygehuse og Beredskab, Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm. E-mail: sbro@sst.dk

Interessekonflikter: ingen

Sundhedsstyrelsens pligt til at rådgive og vejlede om sundhedsfaglige opgaver fremgår af sundhedslovens § 214 og rækker betydeligt længere end de særlige problemstillinger, som Birgitte Ries Møller nævner i sit indlæg. Sundhedsstyrelsen vil gerne rådgive og vejlede læger og andre sundhedsfaglige personer om både brede kliniske områder og specifikke og kontroversielle problemstillinger i det sundhedsfaglige virke. Sundhedsstyrelsens rådgivning dækker derfor et bredt felt, omfattende f.eks. lægemiddelinformation, forebyggelseskampagner, håndbog om fysisk aktivitet og bredt anlagte tværfaglige kliniske retningslinjer om demens eller slidgigt i knæ. Dertil kommer mere specifikke vejledninger om f.eks. medikamentel behandling af børn med psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsen tilstræber altid, at retningslinjerne er baseret på bred rådgivning fra de faglige miljøer, gerne med bidrag fra både sygehus og almen praksis. Sundhedsstyrelsen vil derfor fortsat stræbe efter at rådgive med både helikopterperspektiv og direkte adresse til den kliniske hverdag.