Sundhedsstyrelsens behandling af tilsynssager er stærkt kritisabel

Interessekonflikter: Ingen

Ventegodtsagen er blevet en prøvesag i forhold til lægens mulighed for at behandle kronisk syge patienter med alternativ behandling, når disse ikke føler sig hjulpet af den traditionelle lægebehandling. I en tilsynssag, der har været fem år undervejs, har jeg nu fået kritik af Patientklagenævnet i 22 sager. I alle 22 sager får jeg kritik af min journalføring, i 15 af sagerne kritiseres mine behandlinger.

Jeg skal ikke forsvare min journalføring; jeg opfattede det som tilstrækkeligt at liste den givne patientinformation i forsøgsprotokollen, og det var det åbenbart ikke.

Men hvad behandlingen angår, kan jeg ikke anerkende den kritik, jeg har fået. Jeg mener ikke, at den er fremkommet på en saglig måde. Den er givet på et forkert og ufuldstændigt grundlag, og den krænker i allerhøjeste grad min metodefrihed som læge.

Lad mig fortælle lidt om baggrunden for sagen, så læseren kan forstå, at der er tale om et reelt problem, som truer alle læger, der ønsker at hjælpe patienterne med alternative metoder.

Jeg har i mange år arbejdet med »livskvalitet som medicin«. I 1990, da jeg stadig var medicinstuderende, fik jeg Videnskabsetisk Komités tilladelse til at forske i alternativ behandling af fysisk og psykisk syge patienter [1]. Da mit virke i 2005 pludselig skulle undersøges - efter offentlig kritik fra kolleger i psykiatrien, der mente, at mine behandlinger ikke var rationelle og krænkede patienterne - havde jeg altså behandlet alternativt i 15 år.

Ingen klager

Jeg kan ærligt oplyse, at jeg aldrig i min tid som læge har fået en eneste klage fra en patient. Der er heller ikke patienter, der er kommet til skade i min klinik, f.eks. har begået selvmord eller forsøgt at begå selvmord. En omfattende undersøgelse af mit virke gennemført af politiet på Sundhedsstyrelsens foranledning har entydigt dokumenteret, at ingen patient er kommet til skade eller har følt sig krænket i min klinik. Politiet fandt derimod patienter, der var blevet helbredt [2].

Jeg har behandlet med holistisk medicin (CHM) [1], af typen body psychotherapy også kaldet mind-body medicine, som er en kombination af følelsesforløsende samtaleterapi [3] og kropsterapi [4, 5]. Lederen af USA`s forskningscenter for alternativ behandling - National Center for Complementary and Alternative Medicine (NCCAM), der netop har fået en milliardbevilling af præsident Obama - har for nylig i et review konkluderet, at mind-body medicine er ufarlig for patienterne [4]. Reviews i BMJ og JAMA har konkluderet, at mind-body medicine er virksom og kost-effektiv ved både fysisk og psykisk sygdom og dertil helt ufarlig [6, 7].

En metaanalyse, som vi selv har gennemført af over 18.000 behandlinger med mind-body medicine i fire lande, har dokumenteret forbedring af oplevet helbred, livskvalitet og funktionsevne hos hver anden patient med fysisk og psykisk kronisk sygdom, kroniske smerter og seksuelle vanskeligheder [7-10]. Det skal bemærkes, at den kontroversielle behandling med vaginal massage for kroniske underlivssmerter og seksuelle vanskeligheder, som jeg har forsket i, også er evidensbaseret [10].

Litteraturen tyder altså på, at omkring hver anden kronisk syg patient, der ikke har kunnet hjælpes med farmaka - traditionel biomedicinsk behandling - faktisk kan hjælpes med holistisk terapi af typen mind-body medicine [1, 3-10]. Ifølge Folkesundhedsrapporten har Danmark omkring to millioner kronisk syge patienter, der kunne have glæde af denne behandlingsform. Dette er baggrunden for min forskning i alternativ behandling af kronisk syge patienter, der ikke har responderet på biomedicinsk standardbehandling [1].

Massiv kritik

Nu kritiseres jeg så for mine behandlinger. Til trods for, at mine patienter systematisk har følt sig godt hjulpet, at ingen er kommet til skade, at behandlingen er baseret på evidens, og at intet andet har kunnet hjælpe, får jeg massiv kritik. Kritikken gives alene, fordi jeg ikke har behandlet, som man plejer at gøre i sundhedsvæsenet.

Hvordan er denne kritik nu fremkommet? Jo, Sundhedsstyrelsen har først bedt speciallæger i psykiatri - helt uden kendskab til og uden personlig erfaring med holistisk medicin (herunder vaginal fysioterapi) - om at sammenfatte mine behandlingsforløb. Sundhedsstyrelsen har så klaget over disse forløb til Patientklagenævnet, som har sendt spørgsmål til Retslægerådet i sagerne. Spørgsmålene, som også er formuleret af Sundhedsstyrelsen fraset et enkelt ord, handler om hvorvidt mine behandlinger - med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens ukorrekte beskrivelse af dem - har fulgt normal praksis. Retslægerådet har hver gang helt forudsigeligt svaret »Nej - mind-body medicine er ikke normal behandlingspraksis i Danmark og dermed pr. definition ikke lægefagligt forsvarlig og følgelig pr. definition et overgreb på patienten«. Følgelig får jeg 15 næser af Patientklagenævnet for mine holistisk-medicinske behandlinger.

Man har imidlertid ikke taget stilling til: 1) om patienten er blevet hjulpet eller skadet, 2) om patienten kunne eller ikke kunne hjælpes af den almindelige farmakologiske behandling, og heller ikke 3) om jeg har behandlet baseret på evidens. Man har ikke villet fremsende mine egne spørgsmål i sagerne til Retslægerådet. Man har faktisk ikke engang villet forholde sig til min kritik af Sundhedsstyrelsens beskrivelser af behandlingen, som jeg mener for det meste er helt hen i vejret. Hvordan kan en kritik, der er fremkommet på sådan et grundlag, overhovedet være rimelig?

Samtaler kombineret med massage

I mit tilfælde danner disse 22 sager nu yderligere grundlag for en autorisationsfratagelsessag, hvilket forekommer helt absurd. Hvordan kan Sundhedsstyrelsen mistænke, at en alternativ behandling - samtaler kombineret med massage - skulle være til fare, når der ikke er en eneste skadet patient trods mange års praksis, og når hele verden i øvrigt er enig om, at behandlingsformen er komplet sikker og ufarlig?

Mine journaler har dokumenteret, at 16 ud af de 22 patienter, der er blevet udvalgt som »prøvepatienter« i Sundhedsstyrelsens tilsynssag, har følt sig godt hjulpet af behandlingen i min klinik. Der ligger også udtalelser fra patienterne selv, der dokumenterer god effekt. Jeg har bevisligt hjulpet 70% af de kronisk syge patienter, som indgår i prøvesagen. Hvor rimeligt er det så, at jeg får 15 næser for ikke at behandle, som man plejer?

Efter fem års sagsbehandling er det min erfaring, at vi i Danmark har et system, hvor Sundhedsstyrelsen kan behandle tilsynssager, helt som den selv vil. Som systemet er indrettet, kan Sundhedsstyrelsen suverænt diktere, at en læge får kritik, uden at det nogensinde kommer til en saglig sagsbehandling og faglig prøvelse.

Taberne bliver i sidste ende de kroniske patienter, som billigt, sikkert og effektivt kunne være blevet hjulpet med alternative metoder. Dette er altså helt uholdbart, og det må hurtigst muligt laves om.

Alle læger har en grundlæggende ret til sammen med patienten at vælge den behandl ing, som på et videnskabeligt grundlag, ud fra lægens kliniske erfaring og patientens ønsker vurderes bedst at kunne hjælpe patienten. Det er hele grundtanken bag evidensbaseret medicin. Lægens ret til frit at vælge metode - metodefriheden -har Lægeforeningen kæmpet for i de sidste hundrede år. Men som systemet fungerer i dag, er metodefriheden reelt inddraget og ophævet.

I enhver sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen må sagligheden lægges til grund. Vi behøver et lovindgreb omgående, som sikrer rationel sagsbehandling i Sundhedsstyrelsen, og som forhindrer, at systemet begår grove overgreb på læger, der anvender alternativ behandling i klinikken. Indtil da vil alle læger, der arbejder med alternativ behandling - og det er ifølge VIFAB omkring 50% af landets praktiserende læger, med andelen i hurtig vækst - være i fare for urimelig, uretfærdig og ikke mindst helt usaglig sagsbehandling, der altså i værste fald oven i købet kan koste lægeautorisationen.

1. Ventegodt S, Andersen NJ, Kandel I et al. The open source protocol of clinical holistic medicine. J Altern Med Res 2009;1:129-44.

2. Petersen LH. Er han doktor Klam eller offer for et karaktermord? Berlingske Tidende, 9. april 2006.

3. Abbass A, Kisely S, Kroenke K. Short-term psychodynamic psychotherapy for somatic disorders. Systematic review and meta-analysis of clinical trials.Psychother Psychosom 2009;78:265-74.

4. Briggs JP. Clinical essentials: XII Complementary, Alternative, and Integrative Medicine 2010:10. www.acpmedicine.com/acpmedicine/institutional/tableOfContent.action.

5. Mind-body medicine: an overview. Backgrounder. NCCAM Clearinghouse, 2005. www.nccam.nih.gov (12. okt 2006).

6. Vickers A, Zollman C. ABC of complementary medicine. Massage therapies. BMJ 1999;319:1254-7.

7. Sobel DS. Mind matters, money matters: the cost-effectiveness of mind/body medicine. JAMA 2000;284:1704.

8. Ventegodt S, Merrick J. Meta-analysis of positive effects, side effects and adverse events of holistic mind-body medicine (clinical holistic medicine): experience from Denmark, Sweden, United Kingdom and Germany. Int J Adolesc Med Health 2009;21:441-56.

9. Ventegodt S, Clausen B, Merrick J. Clinical holistic medicine: pilot study on the effect of vaginal acupressure (Hippocratic pelvic massage). ScientificWorldJournal 2006;6:2100-16.

10. Bø K, Berghmans B, Mørkved S et al. Evidence-based physical physical therapy for the pelvic floor. Bridging science and clinical practice. New York: Butterworth Heinemann Elsevier, 2007

Svar: Sundhedsstyrelsen er ikke imod alternative behandlingsmetoder

Overlæge, chef for Tilsyn, Sundhedsstyrelsen, Anne Mette Dons, E-mail: sst@sst.dk

Interessekonflikter: Ingen

Søren Ventegodt hævder i sit indlæg, at metodefriheden er inddraget, og at Sundhedsstyrelsen er imod, at læger anvender alternative behandlingsmetoder.

Dette er naturligvis ikke korrekt.

Sundhedsstyrelsen har ingen indvendinger mod, at læger eller andre udfører alternativ behandling, naturligvis er der stadig metodefrihed, som der altid har været, og naturligvis skal lovgivningen overholdes, som den altid har skullet.

Det har aldrig været lovligt for en læge at anvende alternative behandlinger og metoder, som er i strid med den omhu og samvittighedsfuldhed, som enhver autoriseret læge skal udvise. En ikkeautoriseret alternativ behandler skal for sit vedkommende passe på ikke at udsætte sine patienter for fare. Der kan således være et råderum mellem, hvor den omhyggelige og samvittighedsfulde lægegerning ophører, og hvor faren for patienten indtræder. Og dette rum er ikke for læger.

Læger er bundet af autorisationsloven, også når de benytter metoder, der ikke er gængse eller almindeligt anerkendt. Patienterne skal kunne forvente, at en autoriseret læge altid udviser omhu og samvittighedsfuldhed, at lægen i sit virke inddrager den faglige viden, som vedkommende har tilegnet sig gennem sin uddannelse, og at lægen er underlagt myndighedernes tilsyn. Som patient hos en autoriseret læge har man tillige forskellige patientrettigheder, som man ikke kan påberåbe sig som patient hos en alternativ behandler.

Autorisationen er et kvalitetsstempel. En læge kan sagtens supplere sin traditionelle uddannelse med alternative behandlingsmetoder, men man skal som patient kunne stole på, at når man behandles af en læge, vil denne altid udvise omhu og samvittighedsfuldhed i sin patientbehandling. Hvor alternativ den end måtte være.

Den konkrete verserende sag kan jeg ikke kommentere.