Skip to main content

Sundhedsudgifter, trafik - og nye redaktionelle retningslinjer

Niels Bentsen, Brovst. Alment praktiserende læge i Vadum, Aktiv i Foreningen for Miljø og Folkesundhed, E-mail: teamhulda@mail.dk

1. nov. 2005
2 min.

Der offentliggøres ofte lægelige anbefalinger som -hvis de føres ud i livet - kan påføre sundhedsvæsenet udgifter af størrelsesordenen flere hundrede millioner kroner.

I nogle få tilfælde har man gjort sig økonomiske overvejelser, men oftest fremfører man blot sine anbefalinger uden at redegøre for, hvor meget det kommer til at koste, eller hvor pengene skal tages fra. Det gælder eksempelvis anbefalinger vedrørende behandling med statiner og SSRI-præparater. Der er ikke tradition for, at man løfter blikket og sætter sine forslag ind i en større sammenhæng.

I tidens løb er kravene til publikationer i lægevidenskabelige tidsskrifter blevet større og større. Det gælder fx anvendelse af statistiske metoder og oplysning om forfatternes eventuelle interessekonflikter. Man kan foreslå yderligere stramninger på dette område. Fx at artikler som indeholder anbefalinger, der kan føre til store økonomiske merudgifter, skal indeholde en redegørelse for udgifternes omtrentlige størrelse, samt hvor forfatterne mener, at pengene skal komme fra. Ellers afvises artiklen af redaktionen. Man må kræve, at tingene ses i et større, samfundsmæssigt perspektiv. Hvis ressourcerne er brugt et sted, er der andre områder der må undvære.

Det er derfor vigtigt, at vi tænker os om, når vi bruger de begrænsede ressourcer. For at få proportioner på tingene er det ofte en god ide at sammenligne med andre områder i samfundet. Her er trafikområdet et godt eksempel. Hvordan prioriterer man der?

Der går bestræbelserne i en helt anden retning. Der vil man ikke redde liv med store omkostninger, men derimod øge privatbilismen og hastigheden, selv om det kommer til at koste liv og udgifter på flere milliarder kroner. - Det harmonerer dårligt med regeringens tanker om mere sundhed for pengene.

Hvis vi som læger vil arbejde for sundhed og for at redde liv, skal vi derfor snarere bruge vores kræfter på at få lagt trafikkulturen om. Vi skal bruge vores krop fysisk, når vi flytter os fra sted til sted. De bløde trafikanter skal beskyttes. Vi skal kunne cykle, gå og løbe sikkert i trafikken. Privatbilismen skal begrænses, hastigheden skal ned, den kollektive trafik skal øges og forureningen skal nedsættes. Det giver meget mere sundhed og trivsel end fx statiner og SSRI-præparater.

Det må da være en sag for Lægeforeningen?