Skip to main content

Supervision af psykoterapi

♠ Ledende stabsoverlæge Jørgen Nystrup E-mail: jny@dadlnet.dk

30. maj 2008
2 min.


Dette er en bog om supervision på psykoanalytisk/psykodynamisk grundlag. Bogen er skrevet af en række erfarne psykoterapeuter og supervisorer. Halvdelen af bogen rummer generelle betragtninger og vejledninger om supervision. Her byder bogen på afsnit om rammer, roller, tilgrænsende områder, materiale og proces, kontraktetablering, rummet mellem pædagogik og terapi, forholdet mellem supervisand og supervisor, parallelprocesser, etiske problemstillinger og det vanskelige kontrolproblem. Den anden halvdel rummer mere tekniske afsnit om særlige supervisionsområder, såsom psy-kodynamisk korttidsterapi, gruppeanalytisk psykoterapi, psykoterapi med børn og unge, psykosepsykoterapi, borderline- psykoterapi, tværkulturelle problemstillinger og supervision af supervision.

Som det fremgår, er det altså en meget vidtfavnende og grundig bog. Teksten er båret af erfaring og fornuft samt en del holdninger, som på en måde er baseret på forfatternes faglighed, men som læserne uden at tabe kontakten med den basale information om supervision kan være enige eller uenige i.

Forfatterne hævder, at der i de seneste 50 år er sket et skred i retning af en mere autoritativ indstilling inden for psykoterapi og supervision. De lægger derfor vægt på, at supervision af psykoterapi rummer et væsentligt element af kontrol - ikke kun i forbindelse med uddannelsesgodkendelse, men i virkeligheden også et ansvar for patientens ve og vel. Det, mener jeg, er vidtgående og måske at påtage sig et ansvar, der hører hjemme andre steder (hos den behandlende læge eller psykolog eller hos en institutionsledelse). Alligevel er det et interessant synspunkt, der gør op med udbredte holdninger om, at supervision er en slags uforpligtende terapi. Jeg er enig i, at en supervisor bør gribe ind over for grænseoverskridende adfærd, men jeg er uenig i, at en psykoterapeutisk supervisor skal skride ind over for faglig inkompetence, som forfatterne formulerer det. Kunne man ikke tænke sig, at selve supervisionen kunne rumme de læringselementer, der i processens forløb gør supervisanden kompetent? Risikoen ved at overbetone kontrolaspektet er efter min mening skabelsen af indlæringsbarrierer. Mærkeligt nok rummer afsnittet om kontraktetablering ikke, at kontrolaspektet skal understreges.

Bogen bekender sig til supervisionsklassikere som Kurt Gordan, Ekstein & Wallerstein m.fl. I en fremtidig udgave af bogen vil jeg anbefale forfatterne at hente inspiration i Hawkins & Shohets bog: »Supervision in the helping professions«. Heri, synes jeg, at supervisionens elementer og substans fremtræder mere konkret end i den foreliggende bogs mere teoretiske tilgang.

Bogen er grundig, men også lidt tung at komme igennem med en del overlapninger, klassisk for en bog med mange forfattere.

Alt i alt en nyttig bog for psykiatere og psykologer, der udøver supervision.