Skip to main content

Svar:

Torben V. Schroeder, redaktør, Videnskab og praksis. E-mail: tvs@dadlnet.dk

9. nov. 2005
1 min.

Konklusioner fra et firmafinansieret møde, hvor indhold og deltagere er bestemt af det pågældende firma, vil uvægerlig tale firmaets sag. Hvorvidt det kan offentliggøres som en (subjektiv) videnskabelig artikel, må afhænge af det pågældende tidsskrifts redaktør, men tidsskriftet Retina fremstår ellers som et troværdigt tidsskrift med en impact factor på godt 1 og rangeret midt i feltet af 42 oftalmologiske tidsskrifter. Ugeskriftet ville dog være negativt indstillet over for en sådan firmaafhængig publikation.

Hvis en sådan artikel offentliggøres, skal den åbenlyse interessekonflikt klart fremgå, således at læseren kan forholde sig kritisk. Mangel på dette er uredeligt. Af Ugeskriftets manuskriptvejledning fremgår, at det skal angives, hvis en forfatter inden for de seneste fem år har haft økonomisk tilknytning til en virksomhed eller en organisation, som ville kunne tjene på offentliggørelsen af resultaterne af det aktuelle manuskript. Redaktionen er klar over, at disse regler, af forskellige grunde, ikke altid efterleves, men vi har ingen mulighed for at kontrollere hver enkelt.

Jeg håber, at ønsket om at spille med åbne kort efterhånden vinder indpas hos alle.