> Svar:

Vi vil takke Morten Severinsen (MS) for at have gjort sig den ulejlighed at arbejde med vores artikel. MS viser i sit første afsnit, at han grundlæggende har misforstået artiklen. Vi ønsker ikke at sige, at lægerne »kunne og burde tage deres følelser med på råd«. Vi siger derimod, at følelserne bliver taget med på råd - og at dette må tages alvorligt. Følelser kan have en negativ funktion i forhold til udskrivning af lægemidler. Det var dog følelsernes positive betydning, der var fremtrædende i empirien. Det var tydeligt i lægernes beskrivelser, at følelser viste dem, hvornår de handlede i overensstemmelse med deres overbevisninger.

MS's argumentation for, hvorfor konklusionen og resultaterne ikke hænger sammen, bygger også på en misforståelse. Misforståelsen ligger, så vidt vi kan se, i tolkningen af konklusionen og specielt ordet »hensigtsmæssighed«. Severinsen synes at forstå ordet inden for rammerne af evidensbaseret medicin. Med dette i baghovedet kan vi godt forstå hans stærke kritik mod en sammenhæng mellem »effektivitet her og nu«, »lægernes dygtighed« og »personlig erfaring« samt hensigtsmæssigheden af udskrivningerne. Der er ingen tvivl om, at der ingen sammenhæng er mellem hensigtsmæssighed af en udskrivning, og hvorvidt effekten indtræder her og nu fra et evidensbaseret perspektiv. Der er ingen tvivl om, at nogle læger oplever sig selv som dygtige, selv om de udskriver uhensigtsmæssigt fra et evidensbaseret perspektiv. Der er ingen tvivl om, at man skal være varsom med at inddrage personlig erfaring, når man snakker hensigtsmæssighed ud fra et evidensbaseret perspektiv. Dette er dog irrelevant at diskutere i forbindelse med denne artikel. Konklusionen og ordet »hensigtsmæssighed« skal forstås med formålet og metoderne for øje.

Vi ønskede med denne artikel at give et overblik over 20 praktiserende lægers refleksioner omkring følelsers betydning i udskrivningssituationer. Metoderne, der blev anvendt til at få en forståelse af lægernes perspektiv, var kvalitative. Da vi tog et skridt tilbage fra resultaterne beskrevet i resultatafsnittet, var det tydeligt, at følelserne kunne have en positiv funktion i udskrivningssituationer. Følelserne fortalte lægerne, hvornår de havde været dygtige og havde handlet efter deres hensigt, de fortalte, hvornår behandlingen havde virket efter sin hensigt, de fortalte, hvornår de var på gyngende grund, og hvornår de havde gjort noget forkert. Denne positive funktion forsøgte vi at fange i vores konklusion og med hjælp af ordet »hensigtsmæssighed«.

Lægerne vurderede, hvorvidt en udskrivning var hensigtsmæssig ud fra deres eget perspektiv. Empirien viste, at dette perspektiv kunne være evidensbaseret, men også inkorporere mange flere facetter.

Vi håber, at denne respons har hjulpet til en større forståelse for sammenhæng mellem resultat og konklusion - samt hvordan konklusionen skal forstås.