> Svar:

Debatindlægget Ny viden om lumbal discusprolaps af Per Bennicke understreger betydningen af at skelne mellem tidsmæssig og årsagsmæssig sammenhæng mellem intervention og symptomforløb.

Det kliniske, randomiserede forsøg har bl.a. til formål at skabe mulighed for at foretage denne skelnen. Per Bennicke henviser i sit debatindlæg til resultaterne fra Peul et al [1] og drager en række konklusioner, som for den læser, der ikke har læst artiklen, skaber et ikkeretvisende billede af de kirurgiske behandlingsprincipper ved symptomgivende lumbal diskusprolaps.

Da lægestanden repræsenterer et naturvidenskabeligt fag, bør vi tilstræbe entydig klassifikation og sammenlignelighed og undgå begrebsforvirring inden for alle former for lægelig behandling og diagnostik. Mht. ryglidelser hersker der fortsat begrebsforvirring med ikkesystematisk anvendelse af termer til at beskrive den kliniske tilstand. Den omtalte undersøgelse inkluderede imidlertid den formentlig mest veldefinerede population af patienter med en tilstand forårsaget af en degenerativ tilstand i lænderyggen, nemlig symptomgivende lumbal diskusprolaps.

Der er således ikke tale om hverken »slidte rygge« eller »lumbalstenose« som Per Bennicke henviser til i sit debatindlæg.

Symptomerne i undersøgelsen var radikulære og dermatomrelaterede fra den nerverod, der var fundet påvirket på en magnetisk resonans (MR)-skanning. Patienterne blev randomiseret til kirurgisk behandling efter 6-12 ugers symptomvarighed eller seks måneders konservativ behandling med tilbud om kirurgi, hvis de fortsat ønskede det efter dette forløb.

Der var således ikke tale om, at man på grund af smerternes størrelse »forsøgte« kirurgisk behandling.

Forfatterne konkluderer, at forkortelse af symptomvarigheden kan være af stor betydning for en stor del af patienterne. Dertil kommer, at man anbefaler studier, hvor der undersøges andre tidsfrister for kirurgi; måske helt ned til tilbud om kirurgi 2-4 uger efter symptomdebut. I artiklen konkluderes det således ikke, at resultaterne er nedslående, og i samme nummer af BMJ har gruppen publiceret en artikel, hvor de konkluderer, at den kirurgiske behandling i den pågældende undersøgelse er cost effective sammenlignet med længerevarende konservativ behandling [2].

Det må imødeses, at der publiceres forskningsresultater, der be- eller afkræfter effekten af akupunktur til behandling af MR-verificeret lumbal prolaps med relevante dermatomrelaterede symptomer. Sådanne studier med kvaliteter, der er sammenlignelige med Peul et al's [1], foreligger imidlertid endnu ikke [3].