> Svar:

Det overrasker naturligvis ikke, at en kritisk anmeldelse af Topors bog om recovery skaber misfornøjelse blandt læsere, der hos ham har fundet en ny og meningsfyldt ideologi, men deres begejstring bør ikke sløre deres dømmekraft. Forfatteren lover en videnskabelig afhandling om recovery-processer, men leverer i stedet en række ordrige betragtninger, der underbygges med udvalgte citater fra løst sammenkædede sygehistorier.

Topors banale fordomme om psykiatrisk behandling udtrykkes talrige gange, uden at han på noget tidspunkt forholder sig til, om hans bias muligvis kunne påvirke hans ræsonnement og hans konklusioner, og han mangler efter min opfattelse både videnskabelig metode og stringens. Dette er baggrunden for min kritik - jeg forveksler ikke opera og ballet, og jeg kan også kende spil for galleriet, når jeg møder det. Jeg er skuffet over, at forfatteren ikke kan eller vil give den lovede videnskabelige redegørelse for det problem, der i årevis har været et af de mest centrale i psykiatrien: Hvilke faktorer fremmer helbredelsen?

Er bogen farlig? Vel kun i ukyndiges hænder, fordi den bilder dem ind, at de lærer noget nyt. For de fleste vil den nok først og fremmest være ligegyldig, som Pernille Jensen så rigtigt foreslår.