> Svar:

Det er særdeles positivt, at kandidater i psykologi på flere niveauer lærer om psykopatologi og assessment-metoder, og relevant, at lægerne orienteres herom.

Reportagen, som Ask Elklit og Peter Elsass kommenterer, blev til ved et interview, og efter korrekturlæsningen var sætternissen på spil. Ellers ville jeg naturligvis have gjort indsigelser mod sætningerne: »Psykologerne er ikke uddannet til at diagnosticere, hvilket er lægens kerneopgave, men typisk er det mest psykologerne, der har terapi. Det er lægerne normalt ikke uddannet til.« De er begge misvisende.

I distriktspsykiatrien har overlægen behandlingsansvaret og dermed også ansvaret for udformningen af behandlingsplanen, herunder diagnosticeringen. Denne proces finder sted i et tværfagligt samarbejde.

At lægerne »normalt ikke er uddannet til psykoterapi« er direkte forkert, idet psykoterapiuddannelsen er en del af psykiaternes speciallægeuddannelse.

Svaret på Ugeskriftets journalists spørgsmål set fra lægers perspektiv om fag/jobglidninger: »Især psykologer og sekretærer kan aflaste lægen« opfattes nedvurderende. Det er svært at forstå. Jobglidninger er i fokus i disse år set fra et aflastningsperspektiv over for faggrupper (heriblandt læger), som oplever rekrutteringsvanskeligheder. Der er ikke tale om en nedvurdering af psykologer eller lægesekretærer. Det er en reel problemstilling i psykiatrien, der skal findes løsninger på.

Artiklen fremhæver flere steder tværfaglighed som særlig betydningsfuldt i distriktspsykiatrien.