> Svar:

Kære Tage Voss.

Selvfølgelig er det et politisk spørgsmål, hvordan vi tackler fremtidens ændrede sammensætning af befolkningen, og selvfølgelig bliver bekymringen derfor også politisk. Desværre kan du ikke se, at du selv ikke er mindre politisk, når du nedladent skriver, at »Kornø Rasmussen fortsætter med at brodere på sit skrækscenario ...«.

Den tone og den form for argumentation kender vi, der gennem en række år har forsøgt at pege på, at vi kommer til at står over for nogle forandringer. Tidligere finansminister Mogens Lykketoft brugte dine argumenter lige så flittigt som den nuværende finansminister - pas på de sortseere og mørkemænd, der ikke forstår, at verden hele tiden udvikler sig. Dit eget eksempel med de fem firlængede bondegårde, der nu drives af en enkelt mand, er næsten lige så patetisk som finansminister Thor Pedersen, der - vist nok i alvor, siges det - har sagt, at Morten Korch ikke kendte til computeren. Til politikernes undskyldning skal dog siges, at de skal genvælges og derfor ikke tør lægge sig ud med de meget store 68-generationer, der i de kommende år går på pension. Det er dem, der i dag sidder på pengene, magten og æren.

Jeg broderer aldeles ikke på noget som helst skrækscenario. Tværtimod. Jeg nævner blot, at et samfund, der næsten 40 år i træk ikke er i stand til at reproducere sig selv, måske støder ind i nogle problemer, vi ikke kender. For eksempel: Måske bliver velfærdssamfundets selvtilstrækkelighed så gennemgribende, at vi bliver ude af stand til at integrere andre, der ikke ligner os selv. Måske reagerer de små årgange mod, at de årligt skal øge deres effektivitet med to procent, for at det aldrende samfund kan hænge sammen. Måske har de mere end travlt med at overleve de krav, der stilles til dem som forbrugere, studerende eller beskæftigede. Foreløbig er det for eksempel tankevækkende, hvor få af dem, der gider eller orker at deltage som medlemmer af de politiske partier.

Det er tankevækkende, at en læge ikke kan se de udfordringer, vi bliver nødt til at se i øjnene i de kommende år. Tankevækkende, fordi netop sundhedssektoren bliver der, hvor den konstante aldring for alvor vil sætte sine spor. Ældre mennesker bruger systemet mere end yngre, teknologien sætter næsten ingen grænser for, hvad I kan reparere, og ikke mindst hvad vi, der er vokset op med et gratis velfungerede system, forventer, I kan klare. Så de yngre læger og sygeplejersker kan se frem til ikke blot at skulle løbe to procent hurtigere hvert år, men måske fire procent? Og med den nuværende udlændingepolitik bliver det måske også svært at lokke udenlandske læger til. Altså »rigtige« udlændinge. For alle vestlige lande står i samme situation som Danmark.

Jeg er enig med dig i, at vi lever i et voldsomt forbrug og smid-væk-samfund, hvor vi alle kan enes om, at der godt kan skæres, uden vi tager skade. Men vil vi sige det samme, når det er sundhedsydelser, der efterspørges?